Skip navigation

Benchmarking

I Forsyningssekretariatet arbejder vi for, at drikke- og spildevandsselskaberne hele tiden bliver mere effektive. Det gør vi med benchmarking og ved at fastsætte indtægtsrammer med årlige effektiviseringskrav. Det bidrager til lavere vandpriser, højere forbrugervelfærd, bedre konkurrenceevne for de vandforbrugende virksomheder og dermed vækst i Danmark.

Vandsektoren er karakteriseret ved naturlige monopoler. Det betyder, at sektoren ikke er udsat for den konkurrence, der på et velfungerende konkurrenceudsat marked blandt andet fører til mere effektiv drift, lavere priser og bedre kvalitet. Benchmarking bidrager til et kunstigt konkurrencepres i sektoren.

I benchmarkingen sammenligner vi de enkelte vandselskabers effektivitet med hinanden. På denne baggrund stiller vi individuelle effektiviseringskrav til de mindst effektive selskaber. Niveauet for de individuelle krav afspejler det enkelte selskabs effektiviseringspotentiale sammenlignet med andre selskaber i sektoren. På den måde tilskyndes de mindst effektive selskaber til at udnytte sine ressourcer lige så godt som de mest effektive.

Vi benchmarker vandselskabernes økonomi i en totaløkonomisk benchmarkingmodel, der omfatter selskabernes omkostninger til både drift og investeringer. Benchmarkingresultatet indgår i vandselskabernes økonomiske rammer (indtægtsrammer).

Man kan under de årlige benchmarkingresultater finde de tekniske beregninger for henholdsvis drikke- og spildevandsselskaber.

Det individuelle, benchmarkingbaserede effektiviseringskrav skal ses i sammenhæng med det generelle effektiviseringskrav.

> Årlige benchmarkingresultater
> Læs mere om økonomiske rammer

Hvem benchmarkes?

Det er vandselskaber, der debiterer mere end 800.000 kubikmeter vand om året, der benchmarkes og dermed kan få et individuelt effektiviseringskrav.

I benchmarkingen skelner vi mellem drikke- og spildevandsselskaber. Benchmarkingen foregår forskudt mellem drikke- og spildevandsselskaberne, så drikkevandsselskaberne benchmarkes i lige år, mens spildevandsselskaberne benchmarkes i ulige år. Vandselskaber med en debiteret vandmængde mindre end 800.000 kubikmeter kan frivilligt vælge at deltage i benchmarkingen. Resultatet af benchmarkingen for de mindre vandselskaber vil dog ikke få indflydelse på selskabets økonomiske ramme.

Vandselskaber, der ønsker at deltage i benchmarkingen, skal meddele det til Forsyningssekretariatet senest den 15. marts.  Der er en grundafgift forbundet med at deltage i benchmarkingen, uanset om det sker frivilligt eller ej. Afgiften bliver beregnet ud fra den samlede debiterede vandmængde for alle vandselskaber, der benchmarkes, og forledes ligeligt.

Vigtige datoer

1. marts - 15. april

Indberetning til benchmarking og de økonomiske rammer via VandData 

1. august

Metoden til benchmarking offentliggøres senest denne dag

15. september

Grænsen for hvornår et selskab vurderes som effektiv offentliggøres i udkast til økonomiske rammer

15. oktober

Alle vandselskaber har fået deres økonomiske ramme med individuelle effektiviseringskrav

Se vores årshjul

Benchmarkingmetode – sådan gør vi

Totaløkonomisk benchmarking består af benchmarking, hvor vandselskabernes drifts- og anlægsomkostninger sammenlignes for at bestemme deres individuelle effektiviseringskrav.

Totaløkonomisk benchmarking (TOTEX) består af to dele: Driftsomkostninger (OPEX) og anlægsomkostninger (CAPEX). I benchmarkingen sammenlignes vandselskaberne på, hvor effektive de er til at drive deres selskaber i forhold til de andre i sektoren. Det vil sige, at vandselskabernes drifts- og anlægsomkostninger bliver sammenlignet med de gennemsnitlige omkostninger i branchen. Dog undtages såkaldte ikke-påvirkelige omkostninger. Det individuelle effektiviseringskrav kan maksimalt udgøre to procent af de totaløkonomiske omkostninger.

Benchmarkingmodellerne

Til benchmarking anvender vi en metode, som indeholder to forskellige modeller, der fastlægger hvert vandselskabs effektiviseringspotentiale. De to modeller er henholdsvis en Data Envelopment Analysis-model (DEA) og en Stochastic Frontier Analysis-model (SFA). Begge modeller er anerkendte og udbredte som benchmarkingmodeller.

DEA og SFA er to forskellige metodiske tilgange til at identificere vandselskabernes effektiviseringspotentiale. Vi kombinerer som et forsigtighedshensyn resultaterne fra DEA-modellen og SFA-modellen i en best-of-two-tilgang. Det betyder, at hvert vandselskab vurderes i begge modeller. Hvert vandselskabs effektiviseringspotentiale er baseret på den model, som beregner den højeste efficiensscore, og som dermed er det mest favorable for det enkelte vandselskab.

benchmarking trin

De væsentligste trin i benchmarkingen:  

  • Vandselskaberne indberetter oplysninger om driften (underliggende forhold til costdriverne) og investeringerne (oversigt over aktiver) samt de faktiske driftsomkostninger. Disse indberetninger kvalitetssikres og korrigeres om nødvendigt.

  • Ud fra de kvalitetssikrede oplysninger opgøres vandselskabernes to netvolumenmål, som beskriver selskabets aktiviteter. For at korrigere for eventuelt fordyrende drifts- eller investeringsomkostninger som følge af gamle anlægsaktiver og/eller anlægsaktiver, som er underlagt en kompleks infrastruktur, opgøres alternative netvolumenmål, som tager hensyn til dette.

  • Vandselskaberne benchmarkes på deres netvolumenmål og de faktiske omkostninger for at identificere de mest effektive selskaber – også kaldet fronten. De faktiske omkostninger består af summen af driftsomkostninger, afskrivninger og finansielle omkostninger.

  • Fronten benyttes til at beregne de umiddelbare efficiensscorer for selskaberne. Efficiensscoren er et tal mellem 0 og 1, der beskriver, hvor effektivt et vandselskab er. Frontselskaberne har en score på 1, og jo mindre et vandselskabs score er, jo mindre effektivt er selskabet relativt til frontselskaberne. De umiddelbare efficiensscorer korrigeres for særlige forhold. Det sikrer en individuel behandling af selskabernes individuelle forhold. Efficiensscoren bruges til at beregne selskabernes effektive niveau. Det effektive niveau er det omkostningsniveau, som hvert enkelt selskab burde have for at være en del af fronten. Effektiviseringspotentialet beregnes som forskellen mellem vandselskabernes økonomiske ramme fra året før og det effektive niveau.

  • Det endelige effektiviseringskrav bliver udregnet på baggrund af effektiviseringspotentialet. Effektiviseringskrav bliver trukket fra i vandselskabernes økonomiske ramme.

Baggrundsmetoderne:

> DEA-modellen (pdf)
> SFA-modellen (pdf)

Specifikke metodepapirer, beregninger og bilag kan findes her:

> Årlige benchmarkingresultater

Historiske metodeændringer

Den totaløkonomiske benchmarkingmodel (TOTEX) består af to dele: Driftsomkostninger (OPEX) og anlægsomkostninger (CAPEX). Her på siden finder du information om indførslen af anlægsomkostninger og dermed overgangen til totaløkonomisk benchmarking (TOTEX) samt revideringen af elementerne til driftsomkostninger (OPEX).

TOTEX-benchmarkingmodeller

I 2016 gik vi fra kun at foretage benchmarking af driftsomkostninger til totaløkonomisk benchmarking (TOTEX), hvor vi både betragter omkostninger til drift og investeringer.  

I denne forbindelse offentliggjorde Forsyningssekretariatet en rapport om forslag til TOTEX-benchmarkingmodeller for vandsektoren lavet af konsulenthuset Copenhagen Economics og professor Peter Bogetoft. Rapporten beskriver, hvordan forslaget til modellen er udviklet. Vi gør opmærksom på, at rapporten indeholder forslag, som vi efterfølgende har revideret og udbygget i dialog med vandselskaberne og brancheorganisationerne.

> Læs rapporten om TOTEX-benchmarkingmodellerne (pdf)

Revidering af OPEX-delen af benchmarkingmodellen

En del af benchmarking er baseret på selskabernes driftsomkostninger (OPEX). Vi har siden fastsættelsen af de første individuelle effektiviseringskrav for 2012 løbende arbejdet med at forbedre benchmarkingmodellen. I 2014 iværksatte vi en revision af OPEX-delen for at udvikle en ny benchmarkingmodel til brug for 2018 og frem – blandt andet ved at tilføje nye elementer i indberetningen af vandselskabernes driftsomkostninger.

> OPEX-netvolumenmål, spildevand (pdf)
> OPEX-netvolumenmål, drikkevand (pdf)
> Høringsnotat, spildevand (pdf)

I 2014 offentliggjorde vi i den forbindelse to vejledninger: Konteringsvejledningen, som vejleder vandselskaberne i at fordele omkostningerne for costdriverne ensartet, og costdrivervejledningen, der vejleder vandselskaberne i at opgøre de underliggende forhold, som driver driftsomkostningerne.

Konterings- og costdrivervejledningerne er offentliggjort for henholdsvis drikke- og spildevandsselskaber:

> Costdrivervejledning, drikkevand (pdf)
> Costdrivervejledning, spildevand (pdf)
> Konteringsvejledning, drikkevand (pdf)
> Konteringsvejledning, spildevand (pdf)

 

Gå til VandData

Her foretager drikke- og spildevandsselskaberne indberetninger til økonomiske rammer og benchmarking.

Kontakt os

Har du brug for at kontakte os i Forsyningssekretariatet, kan du finde os her.