For udbydere af formidlingstjenester

Forpligtelser for formidlingstjenester

Digitale formidlingstjenester har forpligtelser, der bl.a. skal beskytte deres brugere mod ulovligt indhold og skjult reklame. Reglerne afhænger af, hvilken type formidlingstjeneste din virksomhed udbyder.

Hvad er en digital formidlingstjeneste?

En digital formidlingstjeneste kan være én eller flere af følgende:

  1. Ren videreformidling: Tjenester, der alene transmitterer information for en bruger.
  2. Caching: Tjenester, der kortvarigt opbevarer information for en bruger for at gøre transmission mere effektiv.
  3. Hosting: Tjenester, der opbevarer information for en bruger.
    Hostingtjenester, der både opbevarer og udbreder informationen til offentligheden efter anmodning fra en bruger, kaldes onlineplatforme og omfatter bl.a. sociale medier og onlinemarkedspladser.
De vigtigste forpligtelser

Her kan du få et overblik over de vigtigste forpligtelser for virksomheder, som udbyder en ren videreformidlings- eller en cachingtjeneste. Forpligtelserne følger af DSA artikel 9-15.

Forpligtelser efter påbud fra myndigheder

  • Sende underretning til den myndighed, der har udstedt et påbud om nedtagning af ulovligt indhold om, hvorvidt, og i givet fald hvornår, påbuddet er efterlevet, samt sende underretning til den bruger, som har leveret indholdet (art. 9).
  • Sende underretning til den myndighed, der har udstedt et påbud om udlevering af oplysninger om individuelle brugere af tjenesten, om hvorvidt, og i givet fald hvornår, påbuddet er efterlevet, samt sende underretning til berørte brugere (art. 10).

Kontaktpunkt mm.

  • Tilbyde kontaktpunkter for myndigheder og brugere (art. 11 og 12).
  • Udforme og anvende vilkår og betingelser efter krav herom i DSA (art. 14).

Rapportering

  • Offentliggøre årlig rapport om indholdsmoderation (art. 15). Det gælder dog ikke for små virksomheder. Du kan læse mere om undtagelserne for små virksomheder nedenfor. 

Her kan du få et overblik over de vigtigste forpligtelser for virksomheder, der udbyder en hostingtjeneste. Forpligtelserne følger af DSA artikel 9-18.

Forpligtelser efter påbud fra myndigheder

  • Sende underretning til den myndighed, der har udstedt et påbud om nedtagning af ulovligt indhold om, hvorvidt, og i givet fald hvornår, påbuddet er efterlevet, samt sende underretning til den bruger, som har leveret indholdet (art. 9).
  • Sende underretning til den myndighed, der har udstedt et påbud om udlevering af oplysninger om individuelle brugere af tjenesten, om hvorvidt, og i givet fald hvornår, påbuddet er efterlevet, samt sende underretning til berørte brugere (art. 10).

Kontaktpunkt mm.

  • Tilbyde kontaktpunkter for myndigheder og brugere (art. 11 og 12).
  • Udforme og anvende vilkår og betingelser efter krav herom i DSA (art. 14).

Rapportering

  • Offentliggøre årlig rapport om indholdsmoderation (art. 15). Det gælder dog ikke for små virksomheder. Du kan læse mere om undtagelserne for små virksomheder nedenfor. 

Anmeldelse af ulovligt indhold

  • Give adgang til at brugerne kan anmelde ulovligt indhold (art. 16).
  • Foretage rettidig og omhyggelig behandling af alle anmeldelser om ulovligt indhold (art. 16).
  • Give en klar og konkret begrundelse fx ved nedtagning af ulovligt indhold (art. 17).
  • Pligt til at underrette politiet ved mistanke om en strafbar handling med trussel for liv eller sikkerhed (art. 18).

Her kan du få et overblik over de vigtigste forpligtelser for små virksomheder, der udbyder en onlineplatform, fx en onlinemarkedsplads. Forpligtelserne følger af DSA artikel 9-18.

Forpligtelser efter påbud fra myndigheder

  • Sende underretning til den myndighed, der har udstedt et påbud om nedtagning af ulovligt indhold om, hvorvidt, og i givet fald hvornår, påbuddet er efterlevet, samt sende underretning til den bruger, som har leveret indholdet (art. 9).
  • Sende underretning til den myndighed, der har udstedt et påbud om udlevering af oplysninger om individuelle brugere af tjenesten, om hvorvidt, og i givet fald hvornår, påbuddet er efterlevet, samt sende underretning til berørte brugere (art. 10).

Kontaktpunkt mm.

  • Tilbyde kontaktpunkter for myndigheder og brugere (art. 11 og 12).
  • Udforme og anvende vilkår og betingelser efter krav herom i DSA (art. 14).

Anmeldelse af ulovligt indhold

  • Give adgang til at brugerne kan anmelde ulovligt indhold (art. 16).
  • Foretage rettidig og omhyggelig behandling af alle anmeldelser om ulovligt indhold (art. 16).
  • Give klar og konkret begrundelse fx ved nedtagning af ulovligt indhold (art. 17).
  • Pligt til at underrette politiet ved mistanke om en strafbar handling med trussel for liv eller sikkerhed (art. 18).

Her kan du få et overblik over de vigtigste forpligtelser for mellemstore og store virksomheder, der udbyder en onlineplatform, fx en onlinemarkedsplads. Forpligtelserne følger af DSA artikel 9-28.

Forpligtelser efter påbud fra myndigheder

  • Sende underretning til den myndighed, der har udstedt et påbud om nedtagning af ulovligt indhold om, hvorvidt, og i givet fald hvornår, påbuddet er efterlevet, samt sende underretning til den bruger, som har leveret indholdet (art. 9).
  • Sende underretning til den myndighed, der har udstedt et påbud om udlevering af oplysninger om individuelle brugere af tjenesten, om hvorvidt, og i givet fald hvornår, påbuddet er efterlevet, samt sende underretning til berørte brugere (art. 10).

Kontaktpunkt mm.

  • Tilbyde kontaktpunkter for myndigheder og brugere (art. 11 og 12).
  • Udforme og anvende vilkår og betingelser efter krav herom i DSA (art. 14).

Rapportering

  • Offentliggørelse af årlig rapport om indholdsmoderation (art. 15).
  • Halvårlig offentliggørelse af, hvor mange aktive brugere tjenesten har i EU (art. 24).
  • Løbende indberette til EU-database af afgørelser om og begrundelser for fjernelse af indhold – uanset om nedtagning begrundes med at indholdet er ulovligt eller i strid med tjenestens vilkår (art. 24).

Anmeldelse af ulovligt indhold

  • Give adgang til at brugerne kan anmelde ulovligt indhold (art. 16).
  • Foretage rettidig og omhyggelig behandling af alle anmeldelser om ulovligt indhold (art. 16).
  • Give klar og konkret begrundelse fx ved nedtagning af ulovligt indhold (art. 17).
  • Pligt til at underrette politiet ved mistanke om en strafbar handling med trussel for liv eller sikkerhed (art. 18).
  • Give brugere adgang til at klage over platformens beslutning om fx at nedtage ulovligt indhold eller om at suspendere brugerens adgang til platformen (art. 20).
  • Give lettilgængelige, klare og brugervenlige oplysninger om brugernes adgang til et udenretsligt tvistbilæggelsesorgan (art. 21).
  • Prioritere anmeldelser om ulovligt indhold fra pålidelige indberettere (art. 22).
  • Suspendere brugeres adgang til tjenesten i visse tilfælde (art. 23).

Design af tjenesten

  • Forbud mod dark patterns (art. 25).
  • Mærkning af onlinereklamer og forbud mod målrettet reklame ved hjælp af visse personoplysninger (art. 26).
  • Forpligtelse til at give visse oplysninger om anvendte anbefalingssystemer (art. 27).
  • Særlig forpligtelse til at beskytte mindreårige online (art. 28).

Udover de generelle forpligtelser for onlineplatforme, gælder en række forpligtelser specifikt for onlinemarkedspladser, som er en underkategori af onlineplatforme. Få overblik over de specifikke forpligtelser for mellemstore og store virksomheder, der udbyder onlinemarkedspladser, nedenfor.

En onlinemarkedsplads hører i DSA til kategorien onlineplatforme. Er din virksomhed mellemstor eller stor, og udbyder den en onlinemarkedsplads, skal I derfor både følge de generelle forpligtelser for onlineplatforme og de specifikke forpligtelser for onlinemarkedspladser. Her kan du få et overblik over de vigtigste forpligtelser for mellemstore og store virksomheder, der udbyder en onlinemarkedsplads.

Oplysninger om erhvervsdrivende

  • Indhente og offentliggøre visse oplysninger om de erhvervsdrivende, der udbyder produkter eller tjenesteydelser til salg på onlinemarkedspladsen (art. 30).
  • Gøre sit bedste for at vurdere, om oplysningerne er pålidelige og fuldstændige (art. 30).
  • Opbevare oplysninger om de erhvervsdrivende indtil 6 måneder efter kontraktforholdets afslutning (art. 30).
  • Efter bedste evne vurdere om den erhvervsdrivende har givet de krævede oplysninger inden den erhvervsdrivende får mulighed for at udbyde produktet eller tjenesten på onlinemarkedspladsen (art. 31).

Flere designkrav til tjenesten

  • Designe hjemmesiden så erhvervsdrivende har mulighed for at give oplysninger om bl.a. produktsikkerhed, herunder som minimum (art. 31):
    • Oplysninger, der er nødvendige for at man klart og tydeligt kan identificere produkter og tjenester, der markedsføres eller udbydes til forbrugere i EU.
    • Eventuelt symboler, der identificerer den erhvervsdrivende, såsom varemærke eller logo.
    • Oplysninger om etikettering og mærkning i henhold til gældende EU-lovgivning om produktsikkerhed og produktoverensstemmelse.

Kontrol

  • Gøre en rimelig indsats for ved stikprøve at kontrollere om et produkt er identificeret som ulovligt i offentligt tilgængelige onlinedatabaser (art. 31).
  • Som minimum tjekke Safety Gate (GPSR).

Oplysninger til forbrugere

  • Onlinemarkedspladsen skal give forbrugere i EU, der har købt et ulovligt produkt på onlinemarkedspladsen, oplysning om (art. 32):
    • At produktet er ulovligt.
    • Den erhvervsdrivendes identitet, og
    • eventuelle relevante klagemuligheder.

Hvis onlinemarkedspladsen ikke har kontaktoplysninger på alle forbrugerne, skal oplysningerne offentliggøres på onlinemarkedspladsen (art. 32).

Særlige forpligtelser og undtagelser

Der er visse forpligtelser i DSA, som kun gælder for virksomheder, der udbyder meget store onlineplatforme (også kaldet ”VLOP”, som står for ”Very Large Online Platforms”) eller meget store onlinesøgemaskiner (også kaldet ”VLOSE”, som står for ”Very Large Online Search Engines”).

De er defineret ved at have mere end 45 mio. aktive brugere i EU månedligt. Forpligtelserne for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner gælder uanset, om der er tale om små virksomheder.

Små virksomheder, som er defineret i Europa-Kommissionens henstilling 2003/361/EF, er undtaget fra nogle af forpligtelserne i DSA. Formidlingstjenester, der udbydes af små virksomheder, er undtaget fra forpligtelsen i artikel 15 til årligt at offentliggøre en rapport om tjenestens indholdsmoderation. For onlineplatforme, der udbydes af små virksomheder, gælder en række undtagelser - se mere herom i DSA artikel 19. 

Små virksomheder er virksomheder, som i to på hinanden følgende år har haft færre end 50 ansatte og en årlig omsætning eller balance på højst 75 mio. kr.

Først når en virksomhed i to på hinanden følgende regnskabsår har overskredet begge tærskler (antal ansatte og omsætning eller balance), anses den ikke længere for lille. En virksomhed beholder dermed sin status som lille, selvom omsætningen er over 75 mio. kr., hvis virksomheden har under 50 ansatte, og balancesummen ikke overskrider 75 mio. kr., eller selvom balancesummen overskrider 75 mio. kr., hvis virksomheden har under 50 ansatte, og omsætningen ikke overskrider 75 mio. kr. 

Ved beregning af antal ansatte, omsætning og balance anvendes oplysninger fra virksomhedens senest afsluttede regnskabsår. Hvis virksomheden endnu ikke har aflagt årsregnskab, må virksomheden vurdere, om den forventeligt vil være over eller under tærsklen for omsætning eller balance. Dette kan fx ske på baggrund af et budget.

Hvis virksomheden er en uafhængig virksomhed, som defineret i artikel 3, stk. 1, i Europa-Kommissionens henstilling 2003/361/EF, opgøres antal ansatte, omsætning og balance alene på grundlag af denne virksomheds regnskaber. Hvis virksomheden er en partnervirksomhed eller en tilknyttet virksomhed, som defineret i artikel 3, stk. 2 og 3, i henstillingen, gælder der særlige reger for opgørelsen af antal ansatte, omsætning henholdsvis balance. Reglerne herom fremgår af artikel 6 henstillingen.

Du kan læse mere om, hvordan du afgør, om din virksomhed er lille, i Europa-Kommissionens "Brugervejledning til definition af SMV'er". 

Omsætningen beregnes uden moms og andre indirekte skatter og afgifter.

Antal ansatte skal forstås som antal personer, der har arbejdet på fuld tid i virksomheden eller for virksomhedens regning i det pågældende år. Arbejde udført af personer, der ikke har arbejdet hele året, eller som har arbejdet på deltid, uanset varighed eller sæsonarbejde, indgår som brøkdele i beregningen af antal ansatte.

Til antal ansatte medregnes

  • lønmodtagere,
  • personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til virksomheden og sidestilles med lønmodtagere i national ret,
  • aktive virksomhedsejere, og 
  • partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt at økonomiske fordele fra virksomhedens side.

Til antal ansatte medregnes ikke

  • ansatte på barselsorlov og forældreorlov, og 
  • lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekontrakt eller en erhvervsuddannelseskontakt.

Kontakt DSA-tilsynet

Det danske DSA-tilsyn fører tilsyn med, at digitale formidlingstjenester, der har hovedforretningssted i Danmark, overholder DSA.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er udpeget som DSA-tilsyn i Danmark. Du kan kontakte os, hvis du fx har spørgsmål om DSA eller om tilsynets arbejde.

 

Skriv til DSA-tilsynet

Lovgrundlag

Forordninger er bindende og indfører rettigheder og pligter på lige fod med dansk lovgivning. DSA har derfor direkte virkning i EU’s medlemslande.

 

Læs forordning om digitale tjenester (DSA)

 

En dansk lov supplerer DSA ved at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at føre tilsyn med og håndhæve forordningen i Danmark. 

 

Læs lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester