Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af ALSO IH GmbH og Commaxx AS

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af ALSO IH Gmbh's (”ALSO”) erhvervelse af enekontrol over Commaxx AS (”Commaxx”), herunder dets helejede datterselskaber Commaxx Danmark A/S og Commaxx AB.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Commaxx er en skandinavisk VAD- (value-added distribution) engrosdistributør af IT-produkter (software og hardware) med ekspertise inden for access, virtualisering og administration af IT-infrastruktur. Commaxx distribuerer bl.a. for Citrix, EMC og Veeam.  Commaxx har hovedkontor i Norge med afdelinger i Danmark og Sverige.

ALSO er engrosleverandør af produkter og services inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). I Danmark tilbyder ALSO bl.a. hardware, software og IT-tjenester. ALSO er noteret på børsen i Schweiz.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 1. november 2023, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Commaxx/ALSO

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos chefkonsulent Sarah Ann Mønsted, tlf. 41715266 eller e-mail sam@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.