Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S’ erhvervelse af enekontrol over aktiviteter i Auto Lindvang A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en anmeldelse af Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S’ erhvervelse af enekontrol over aktiviteter i Auto Lindvang A/S. Erhvervelsen gennemføres ved en overdragelse af aktiviteter.

Transaktion udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

 

Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

 

Auto Lindvang A/S har aktiviteter inden for salg af nye personbiler og varevogne af mærkerne Dacia, Renault og Volvo samt vedrørende køb og salg af brugte motorkøretøjer. Auto Lindvang er ligeledes aktiv med værkstedsydelser på eftermarkedet. Auto Lindvang A/S er autoriseret servicepartner for mærkerne Dacia, Renault, Volvo og Polestar. Auto Lindvang tilbyder finansieringsydelser, herunder leasing, via tredjeparter. Auto Lindvang A/S har to afdelinger i henholdsvis Aabenraa og Sønderborg.

 

Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S har aktiviteter inden for salg af nye personbiler og varevogne af mærkerne Renault, Volvo, Dacia, Kia, Ford, Mazda, Suzuki og Polestar samt vedrørende køb og salg af brugte personbiler og varevogne. Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S er ligeledes aktiv på eftermarkedet med salg af værkstedsydelser. Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S er autoriseret servicepartner for mærkerne Renault, Volvo, Dacia, Kia, Ford, Mazda, Suzuki og Polestar. Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S tilbyder finansieringsydelser, herunder leasing, via tredjeparter. Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S har i alt syv afdelinger beliggende i henholdsvis Randers, Auning, Aarhus, Grenaa, Frederikshavn, Aalborg og Hadsund.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 24. november 2022, kl. 12.

 

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail kfst@kfst.dk  

 

Mrk.: Fusion Pedersen & Nielsen /Auto Lindvang

 

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos Specialkonsulent Stine Sigsgaard Nielsen, tlf. 4171 5262 eller e-mail ssn@kfst.dk

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.