Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af EMIF Egypt Logistics ApS og Hassan Allam Utilities B.V's erhvervelse af fælles kontrol over Cairo Airport Cargo Company S.A.E.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af EMIF Egypt Logistics ApS ("EMIF Egypt Logistics") og Hassan Allam Utilities B.V's ("HAU") erhvervelse af fælles kontrol over Cairo Airport Cargo Company S.A.E. ("CACC").

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

EMIF Egypt Logistics er et 100 pct. ejet datterselskab af en fond, som er kontrolleret af APMC, hvis indirekte ejer er A.P. Møller Holding A/S, som er moderselskabet for A.P. Møller-koncernen.

HAU er et investerings- og udviklingsselskab inden for grøn energi, vandrelaterede muligheder, logistik og social infrastruktur, der adresserer det undertjente marked og voksende efterspørgsel efter infrastruktur i Egypten og omkringliggende region. HAU er indirekte ejet af Hassan Allam Holding S.A.E., som er en af ​​de største privatejede virksomheder i Egypten og Mellemøsten/Nordafrika-regionen med over 80 års erfaring inden for engineering, procurement og construction, byggematerialer og forsyning.

CACC er en egyptisk leverandør af cargo services (godshåndtering) til flyselskaber, globale speditører og multinationale kunder. CACC opererer ud fra et af de største state-of-the-art fragtfaciliteter i Afrika og Mellemøsten med base i Cairo International Airport, der strækker sig over et areal på 191.000 kvm.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 14. september 2022 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk 

Mrk.: Fusion EMIF Egypt Logistics/HAU/CACC

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Kim Winther Starup, tlf. 4171 5234 eller e-mail kws@kfst.dk

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.