Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Bravida Danmark A/S’ erhvervelse af KT Elektric Aalborg A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af en transaktion, hvor Bravida Danmark A/S (”Bravida”) erhverver enekontrol over KT Elektric Aalborg A/S (”KT Elektric”).

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

 

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Bravida er datterselskab i Bravida-koncernen, der er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. I Danmark udfører Bravida aktiviteter inden for el, varme, ventilation og sanitetsteknik, hvilket bl.a. også relaterer sig til aktiviteter inden for brand & sikring, automation, tele/data samt trafik- og el-infrastruktur.

KT Elektric er en dansk el-installationsvirksomhed, der beskæftiger sig med projektsalg inden for entreprise, automation/bygningsautomatik samt servicering af industri og det liberale erhverv med elektriske løsninger af enhver art.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 9. juni 2022 kl. 12.

 

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail kfst@kfst.dk 

 

Mrk.: Fusion Bravida/KT Elektric

 

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos Nanna Snitkjær, tlf. 4171 5230 eller e-mail nvh@kfst.dk

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.