Øvrige nyheder

Almindelig anmeldelse af CM Biomass Partners A/S’ erhvervelse af enekontrol over Ekman Denmark ApS

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 6. december 2021 modtaget et udkast til anmeldelse af CM Biomass Partners A/S’ erhvervelse af enekontrol over Ekman Denmark ApS.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

CM Biomass Partners A/S udbyder træpiller – herunder træpiller til industrielt brug og premium træpiller lavet af komprimeret savsmuld, savspåner m.m. fra savværksindustrien – og andre biomasseprodukter, og leverer hovedsageligt træpiller mv. til europæiske, herunder danske forsyningsselskaber og distributører. CM Biomass Partners A/S kontrolleres i fællesskab af A/S United Shipping & Trading Company og CM Holding A/S, som begge har aktiviteter inden for spedition og transport. Inden for spedition er A/S United Shipping & Trading Company aktive gennem SDK Freja.

Ekman Denmark ApS udbyder træpiller – herunder træpiller til industrielt brug og premium træpiller – lavet af komprimeret savsmuld, savspåner m.m. fra savværksindustrien. Ekman Denmark ApS fremstiller træpiller på deres produktionsanlæg i Vildbjerg ved Herning, samt importerer en større andel træpiller og sælger dem til kunder i hele Danmark. Ekman Denmark ApS’ kunder består blandt andet af forhandlere, distributører og privatkunder. Ekman Denmark ApS er 100 pct. ejet af Ekman & Co AB.

Styrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 13. januar 2022 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk 

Mrk.: Fusion CM Biomass/Ekman Denmark

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Peter Mouritzen, tlf. 4171 5248 eller pmo@kfst.dk eller fuldmægtig Kim Winther Starup, tlf. 4171 5234 eller e-mail kws@kfst.dk

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.