Spørgsmål og svar om konkurrenceloven for dominerende virksomheder

Det er fuldt ud lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på markedet. En dominerende virksomhed har dog en særlig forpligtelse til ikke at skade den effektive konkurrence.

En virksomhed er dominerende, når den kan handle uafhængigt af sine konkurrenter og kunder på markedet. Det vil fx være tilfældet, hvis virksomheden har et monopol på markedet.

Det er dog ikke et krav, at en virksomhed skal have et monopol, for at være dominerende på markedet.  Normalt vil det afhænge af en konkret vurdering, om en virksomhed er dominerende. Vurderingen foretages bl.a. ud fra virksomhedens markedsandel, og konkurrenceforholdene på markedet.

Hvis en virksomhed har en markedsandel på 50 % eller mere, vil der sandsynligvis være tale om dominans. En virksomhed, som har en markedsandel på mindre end 50 %, kan dog – afhængig af markedsforholdene – også være dominerende. I de tilfælde vil vurderingen fx afhænge af konkurrenternes markedsandel.

I særlige tilfælde kan to eller flere virksomheder tilsammen have en dominerende stilling på markedet. Så er der tale om kollektiv dominans.

Ja, en dominerende virksomhed må godt give rabatter eller prisnedslag til sine kunder. Rabatter er almindelig praksis på mange markeder, og virksomhederne bruger dem til at fastholde og tiltrække kunder samt øge salget.

Rabatterne skal have en omkostningsmæssig eller anden effektivitetsmæssig begrundelse. Selvom rabatterne ikke er begrundet i f.eks. omkostningsfordele, kan en dominerende virksomhed give rabatter inden for en vis grænse. Virksomhedens konkurrenter skal dog have mulighed for at konkurrere på lige fod med den dominerende virksomhed.

Eksempler på typer af rabatter, der normalt vil være ulovlige for en dominerende virksomhed at anvende, hvis de ikke er omkostningsbegrundende:

  • Kundebindingsrabatter, der gør det mindre attraktivt forkunderne at skifte til en anden leverandør end den dominerende virksomhed, fx fordi rabatten er betinget, af at kunden køber alt hos den dominerende virksomhed.
  • Selektive rabatter til udvalgte kunder – for eksempel med det formål at overtage konkurrenternes største kunder.

Ja, alle afgørelser Konkurrencerådet træffer, bliver offentliggjort på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Sager, som styrelsen har overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, bliver også offentliggjort på styrelsens hjemmeside, når der er faldet dom i sagen.

For så vidt angår prisaftaler, markedsdelingsaftaler og ikke mindst tilbudskoordinering, er der ofte indikationer, som kan vække mistanke om, at der er noget er galt.

Her er fire typiske eksempler, men der findes mange flere:

Prisaftaler: En leverandør nægter at levere varer til dig, før du stopper med at fastsætte tilbud selv og følger leverandørens faste priser.

Markedsdeling: Du bliver henvist til én bestemt leverandør og kan ikke vælge frit, når du kontakter et firma.

Produktionsbegrænsning: Det viser sig, at der kun er et begrænset antal produkter eller ydelser, du kan aftage.

Tilbudskoordinering: En tilbudsgiver afslører kendskab til en konkurrents budafgivelse, før den eventuelt bliver offentligt kendt.

Læs om flere tegn på kartelaftaler

Karteller er forbudt. Og det er der en god grund til: De skader den frie konkurrence på markedet og de lovlydige virksomheder, de skader forbrugerne og samfundet som helhed.

Der er f.eks. tale om karteller, når konkurrenter aftaler:

  • Hvilke priser, der skal gælde for deres varer, eller hvilke rabatter de giver – eller ikke giver.
  • Hvor meget de må producere eller sælge. Det er ulovligt, fordi det kan begrænse udbuddet af varer, så virksomhederne derfor kan holde priserne kunstigt oppe.
  • At fordele kunder imellem sig, fx dele markedet geografisk, eller aftale hvem, der må sælge til hvilke kunder og hvor.
  • At koordinere tilbud på en opgave med hinanden eller på forhånd aftale hvem, der skal vinde en ordre.

Det er strafbart at indgå kartelaftaler.

Læs mere om karteller her

Du kan få mere at vide på flere måder. På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kfst.dk finder du alt fra spørgsmål og svar om reglerne, lovgivning og vejledninger til film om karteller. 

Har du et spørgsmål og ønsker vejledning om konkurrencereglerne fra en medarbejder i styrelsen, kan du finde en relevant medarbejder her.

Hvis du opdager eller bliver tippet om mulige brud på konkurrenceloven, så kontakt os gerne hurtigst muligt. Jo før vi får et tip, jo bedre, da det kan sætte en stopper for de økonomiske tab lovlydige virksomheder og forbrugerne udsættes for, når karteller opererer på markederne.

Afgørende beviser i form af e-mails eller breve kan let bortskaffes. Det er derfor vigtigt, at vi bliver orienteret om en sag, før den er offentligt kendt.

Vil du ud af et kartel, og ønsker du at samarbejde, så skal du vide, at den første, der kommer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med nye, afgørende oplysninger, der afslører et kartel, går fri fra straf.

Tip os på telefon 41 71 52 40.

Vi beskytter og behandler alle personlige oplysninger forsvarligt.