Pressemeddelelse

Konkurrencemyndighederne godkender Sydbanks køb af Coop Bank

Sydbanks overtagelse af enekontrollen med Coop Bank er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Folketinget har i dag vedtaget ændringer af konkurrenceloven, som træder i kraft 1. juli 2024. Ændringerne har til formål at skabe mere effektiv konkurrence.

Lovændringen giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beføjelse til at gennemføre en såkaldt markedsefterforskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer. Hvis det i en sådan markedsefterforskning konstateres, at der er forhold, der tydeligt svækker konkurrencen til skade for forbrugere eller andre virksomheder, så kan Konkurrencerådet – efter en grundig høringsproces, og hvis en række betingelser i øvrigt er opfyldt – påbyde den eller de relevante virksomheder fremadrettet at ændre adfærd.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får desuden beføjelse til at kræve visse potentielt konkurrenceskadelige fusioner anmeldt, selv om de er under de nuværende tærskelværdier for, hvornår fusioner skal godkendes af konkurrencemyndighederne.

Endelig indføres der med lovændringen nye principper for beregning af bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne. Det skal sikre at bøden i højere grad afspejler den økonomiske skadevirkning af en given overtrædelse og vil afspejle den måde, EU Kommissionen og en række andre EU-lande beregner bøder.

For yderligere information

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

Links

Læs lovforslaget (folketinget.dk)

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.