Styrelsen på nettet

Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indsamler og behandler personoplysninger i forbindelse med vores opgavevaretagelse.

Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det vil sige alle former for oplysninger, der direkte eller indirekte kan knyttes til en person. Det kan fx være for- og efternavn, privatadresse, e-mailadresse eller personnummer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler de personoplysninger, som du selv giver til os, eller som vi modtager fra andre myndigheder, virksomheder, borgere eller andre.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan også selv indhente oplysninger om dig fra andre myndigheder, virksomheder, borgere eller andre, når det er nødvendigt for styrelsens varetagelse af opgaver.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler primært dine personoplysninger for at kunne varetage styrelsens opgaver, som følger af lov, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c og art. 9, stk. 2, litra f og j, eller som led i offentlig myndighedsudøvelse, jf. forordningens art. 6, stk. 1, litra e.

Vores nyhedsbreve bliver sendt på baggrund af samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan dine personoplysninger blive behandlet i styrelsens it-systemer, fx styrelsens sagsbehandlingssystem og i de fælles statslige it-systemer.

Medarbejderne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af din henvendelse eller varetagelse af styrelsens opgaver som offentlig myndighed. Medarbejderne er under og efter deres ansættelse underlagt tavshedspligt for at sikre fortroligheden af dine personoplysninger.

Statens It er databehandler for hovedparten af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandlinger af personoplysninger. Fælles for Statens It og andre databehandlere er, at de kun har adgang til personoplysninger efter instruks fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i det omfang det er nødvendigt for at kunne varetage styrelsens opgaver.

Dine personoplysninger opbevares sikkert og fortroligt i it-systemer med kontrolleret og begrænset adgang samt på servere placeret i særligt sikrede lokaler. Vi arbejder kontinuerligt for at beskytte fortroligheden af de oplysninger, vi behandler, og på at sikre oplysningerne mod uautoriseret adgang, ændring, offentliggørelse eller destruktion.

Oplysninger om dig gemmes så længe, det er nødvendigt for at kunne opfylde vores forpligtelser som offentlig myndighed og for at kunne overholde gældende lovgivning, herunder arkivloven.

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen videregiver kun dine oplysninger, når det er nødvendigt for styrelsens almindelige opgavevaretagelse, fx i forbindelse med partshøring, eller hvis det er nødvendigt for, at andre myndigheder kan varetage deres opgaver. Samtidig videregiver vi dine personoplysninger, hvis det er påkrævet i henhold til lovgivningen, fx reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven.

Vi vil også videregive dine oplysninger til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt for behandlingen af din henvendelse.

Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder. Rettighederne fremgår særligt af artikel 13-18 og 20-22.

I det følgende beskrives dine rettigheder mere overordnet. Hvis du ønsker en mere udførlig beskrivelse af dine rettigheder, kan du læse forordningen, Vejledning om de registreredes rettigheder fra Datatilsynet eller rette henvendelse til vores databeskyttelsesrådgiver på dpo@em.dk.

Underretning om at dine personoplysninger behandles

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal give dig en række informationer, hvis vi behandler oplysninger om dig. Det gælder både, når vi modtager oplysninger fra dig, men også når vi modtager oplysninger fra andre end dig selv.

Du skal have oplysninger om:

  • Den dataansvarlige
  • Kontaktoplysninger om databeskyttelsesrådgiveren
  • Formålene med og retsgrundlaget for behandling af oplysningerne
  • Hvilke oplysninger der indsamles
  • Hvor oplysningerne stammer fra
  • Hvem der modtager oplysningerne
  • Hvor længe oplysningerne opbevares, eller kriterier der bruges til at fastlægge, hvor længe oplysningerne opbevares
  • Din ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af brugen af oplysninger om dig
  • Din ret til at klage over behandlingen af personoplysninger

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan undlade at give oplysningerne, hvis det er umuligt eller vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller i de tilfælde hvor det vurderes, at du allerede må antages at være bekendt med oplysningerne.

Derudover gælder reglerne om oplysningspligt ikke for sager og undersøgelser efter konkurrenceloven, jf. konkurrenceloven § 13 a.

Indsigt i hvilke oplysninger der behandles

Du kan anmode om indsigt i de oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler om dig. Det betyder, at du har ret til at se de personoplysninger, vi har om dig, og at du har ret til at modtage nedenstående oplysninger om, hvordan og hvorfor vi behandler oplysninger om dig:

  • Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen
  • Kategorier af personoplysninger, og hvis muligt, oplysninger om hvorfra de stammer
    Modtagerne af oplysningerne
  • Hvor længe oplysningerne vil blive opbevaret, eller de kriterier der anvendes til at fastlægge, hvor længe oplysningerne opbevares
  • Din ret til at anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af brugen af oplysninger om dig

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan afvise at imødekomme din anmodning om indsigt, hvis du derved vil få oplysninger, der kan krænke andres rettigheder og friheder.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om indsigt ikke gælder for sager og undersøgelser efter konkurrenceloven, jf. konkurrenceloven § 13 a. Derudover er der begrænsninger i retten til indsigt, når vi modtager personoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af generelle analyser, hvorved behandlingen udelukkende er til statistisk eller videnskabeligt brug, jf. databeskyttelsesloven § 22, stk. 5.

Retten til berigtigelse af oplysninger der behandles

Du har ret til at få rettet forkerte oplysninger om dig så hurtigt som muligt, og du har ret til at få tilføjet supplerende oplysninger, hvis oplysningerne er ufuldstændige.
Dog er der begrænsninger i retten til berigtigelse, når vi modtager personoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af generelle analyser, hvorved behandlingen udelukkende er til statistisk eller videnskabeligt brug, jf. databeskyttelsesloven § 22, stk. 5.

Retten til sletning af oplysninger der behandles

Du har ret til at få slettet oplysninger om dig så hurtigt som muligt. Der er dog som hovedregel ikke mulighed for at slette oplysninger som følge af forvaltningsretten, offentlighedsloven og arkivloven, som gælder for offentlige myndigheder. Du kan ikke få oplysningerne slettet, så længe de er nødvendige for at opfylde formålene med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af dem, eller hvis sletning vil stride mod styrelsens forpligtelser efter gældende lovgivning.

Retten til begrænsning af oplysninger der behandles

Under visse omstændigheder har du ret til, at behandlingen af oplysninger om dig begrænses, fx mens det undersøges, om oplysningerne er korrekte, eller om oplysningerne er nødvendige for at fastlægge et retskrav.

Dog er der begrænsninger i retten til berigtigelse, når vi modtager personoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af generelle analyser, hvorved behandlingen udelukkende er til statistisk eller videnskabeligt brug, jf. databeskyttelsesloven § 22, stk. 5.

Det er en høj prioritet at beskytte borgere, virksomheder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mod uautoriseret adgang, ændring, offentliggørelse eller destruktion af de oplysninger, vi behandler. Vi er særligt opmærksomme på at sikre dine oplysninger, og der skal derfor være et tilstrækkeligt informationssikkerhedsniveau for alle styrelsens ansatte og samarbejdspartnere samt i alle it-ressourcer, fx it-systemer, hardware og elektroniske datamedier, styrelsen anvender.

Du kan klage til Datatilsynet eller domstolene over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af dine oplysninger, hvis du mener, at behandlingen er i strid med databeskyttelsesforordningen. Du kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk.

Erhvervsministeriet har udpeget en databeskyttelsesrådgiver, som også er databeskyttelsesrådgiver for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Databeskyttelsesrådgiverens opgave er bl.a. at underrette og rådgive styrelsen og de ansatte, der behandler personoplysninger, om deres forpligtelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Samtidig overvåger databeskyttelsesrådgiveren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens overholdelse af databeskyttelsesforordningen og sikrer, at styrelsen overholder reglerne.

Databeskyttelsesrådgiveren kan oplyse dig nærmere om reglerne for databeskyttelse og vejlede dig om dine rettigheder i forhold til behandling af personoplysninger i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Databeskyttelsesrådgiveren kan kontaktes på e-mailadressen dpo@em.dk eller på telefonnummer 33 92 33 50. Du skal være opmærksom på, at hvis du ønsker at sende sikker digital post, skal det sendes til Erhvervsministeriets hovedpostkasse em@em.dk, som videresender det til dpo@em.dk.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens brug af cookies på hjemmesiden beskrives nærmere i cookiepolitikken.