Øvrige nyheder

Hovedkonklusioner fra Konkurrencerådets analyse af markedet for pensioner

 

Siden 2008 er der sket ændringer, som har haft en positiv indvirkning på effektiviteten og konkurrencen

  • Der er kommet større gennemsigtighed på markedet. Branchen har indført et personligt ÅOK- og ÅOP-tal, som selskaberne skal opgøre for hver opsparer.
  • Der er sket en løbende konsolidering, hvor en del af de mindre selskaber løbende er fusioneret eller har etableret administrationsfællesskaber
  • Skifteomkostningerne er reduceret, og en større andel af pensionsformuen er fordelt til den enkelte opsparer

 

De danske pensionsopsparere betalte ca. 22,6 mia. kr. i 2017 for at få forvaltet deres pensionsordninger svarende til 700 kr. årligt per opsparer i gennemsnit

  • Den absolutte pris er i gennemsnit steget fra ca. 6.300 kr. til ca. 6.700 kr. årligt per opsparer målt i 2017-priser (fra 2012 til 2017)
  • Prisen som pct. af hensættelserne, dvs. den samlede formue, er faldet fra ca. 1,1 pct. til ca. 0,9 pct. med baggrund i en kraftig stigning i pensionsformuerne (fra 2012 til 2017)

 

Der er prisforskelle mellem pensionsselskaber på pensionsmarkedet

  • Den samlede pris var 0,5 pct. af hensættelserne i det billigste pensionsselskab og 1,5 pct. af hensættelserne i det dyreste pensionsselskab for ordninger tegnet gennem et ansættelsesforhold i 2017.
  • Forskelle skal bl.a. ses i sammenhæng med, at selskaberne udbyder forskellige produkter og ydelser, men kan også afspejle forskelle i effektivitet.

 

AMP-selskaber og kommercielle selskaber har nogenlunde ens samlede omkostninger målt som andel af hensættelserne/formue

  • De kommercielle selskaber har højere administrationsomkostninger end AMP-selskaberne, mens AMP-selskaberne har højere investeringsomkostninger end de kommercielle selskaber.

 

Pensionsbranchen er blandt de brancher, der har det højeste lønniveau, når der på forskellig vis korrigeres for medarbejdernes uddannelse og medfødte evne

  • Lønpræmien er blandt top 10 pct. af alle brancher i samtlige.
  • Lønpræmien opgøres til mellem 8 pct. og 26 pct. i forhold til lønpræmien i medianbranchen, med et skøn i den lave ende af intervallet som det mest realistiske.

 

En økonometrisk analyse peger på, at der er stordriftsfordele ved administration af pensionsopsparinger i et vist omfang i Danmark. For kapitalforvaltning/investering er der ikke signifikante stordriftsfordele.

  • Pensionsmarkedets karakteristika og erfaringer fra andre lande peger på, at det danske pensionsmarked bør være præget af betydelige økonomiske stordriftsfordele ved forvaltning af pensionsopsparingen. Det skal ses i sammenhæng med, at nogle af selskabernes omkostninger er relativt uafhængige af, om selskabet får lidt flere eller lidt færre opsparere, og om den samlede formue bliver lidt større eller lidt mindre.
  • Der er ikke fundet stordriftsfordele i kapitalforvaltningen, som står for mere end 70 pct. af de samlede omkostninger ved pensionsopsparingen. Det betyder, at udgiften til forvaltning af en formue på 2 mio. kr. er omtrent dobbelt så høj, som hvis formuen er på 1 mio. kr.
  • Hos de kommercielle selskaber er der tegn på såkaldte skalaulemper i kapitalforvaltning.

 

De opgjorte omkostninger ved kapitalforvaltning har et signifikant højere niveau, når kapitalen forvaltes eksternt, men inden for samme koncern

  • Hvis selskaberne, som har koncernintern kapitalforvaltning, udelades af analysen, er der ikke længere signifikante stordriftsulemper – men heller ikke skalafordele – i kapitalforvaltningen for de kommercielle selskaber.

 

De kommercielle selskabers indtjening er forholdsvis høj sammenlignet med et rimeligt bud på et normalafkast, når der tages hensyn til den risiko, som forretningen er bundet med.

  • De senere år har den realiserede forrentning af den bogførte egenkapital ligget omkring 10 pct.
  • Det vurderes umiddelbart i den høje ende i forhold til den risikofri rente målt ved den 10 årige statsobligation

 

De kommercielle selskaber har en væsentlig indtjening på kapitalforvaltning og (i nogle tilfælde) underskud på den del af forretningen, der vedrører administration af opsparernes ordninger samt på forsikringsdækninger

  • De kommercielle selskaber genererer særligt deres indtjening på bestemte forretningsområder, primært kapitalforvaltning
  • Siden 2014 har kommercielle selskaber (samlet set) haft et vist underskud på forsikringsdækninger

 

Der er ikke nogle pensionsselskaber, som gentagne gange (og mere end hvad den vilkårlige sandsynlighed vil tilsige) har haft et højere samlet afkast end medianselskabet

  • Der ses ikke nogen generel tendens til, at selskaber formår at levere et signifikant højere brutto/nettoafkast end gennemsnittet
  • For de selskaber, der har fået et lavere samlet afkast end medianselskabet, er der i en vis udstrækning tegn på, at disse selskaber forbliver blandt de dårligst performende selskaber

 

På pensionsmarkedet begrænser den særlige beslutningsstruktur den enkelte opsparers mulighed for at skifte pensionsselskab og ad den vej lægge et individuelt konkurrencepres på udbyderne

  • Når beslutningskompetencen er uddelegeret er det selv sagt vigtigt, at beslutningstagerne varetager opsparernes interesser professionelt, hvilket blandt andet kan understøttes af mere effektiv konkurrence på markedet.
  • Det er vigtigt, at beslutningstagere på pensionsmarkedet har så gode forudsætninger som muligt for at træffe oplyste valg om, hvordan der sikres den mest effektive forvaltning af hhv. medlemmers og medarbejderes pensionsmidler.
  • Beslutningstagernes forudsætninger for at træffe optimale valg kan styrkes, ved at etablere ”et institut”, som skal foretage uafhængige evalueringer og benchmarking af pensionsselskaber, som forvalter obligatoriske pensionsordninger

 

Det er ofte en præmis i udbudsmaterialet (for pensionsordninger) at den efterfølgende rådgivning af pensionsopsparerene skal ligge hos mægleren.

  • For godt 90 pct. af de seneste 550 mæglerudbud blev den efterfølgende servicering af opsparerene placeret hos den mægler, der gennemførte udbuddet.

 

AMP-selskaberne konkurrenceudsættes i meget begrænset omfang overenskomstområde

  • Således svarer kun 15 pct. af fagforbundene, at de på et tidspunkt har sendt deres pensionsordninger i udbud
  • Knap 90 pct. af fagforbundene oplyser, at der er nævnt et fast pensionsselskab i overenskomsten

 

Overordnet er mobiliteten – dvs. andelen af henholdsvis indbetalinger og depoter som hvert år flyttes fra et selskab til et andet – relativt begrænset

  • Virksomheder og arbejdsmarkedets parter har i 2015 og 2016 i gennemsnit årligt skiftet pensionsselskab på vegne af 2,5 pct. af de danske pensionsopsparere med en ordning gennem ansættelsesforhold.
  • Mobiliteten målt for depoterne steget fra ca. 1,1 pct. af formuerne i 2002 til ca. 2 pct. i 2017.
  • Hvis der alene ses på mobilitet, som ikke er knyttet til jobskifte, var depot-mobiliteten på 1,2 pct. i 2017.

 

Forbrugerne har det svært på pensionsmarkedet. Det er et komplekst marked, hvor det kan være svært for den enkelte at agere.

  • Knap 85 pct. af opsparerne synes, det er svært at sammenligne pensionsordninger på tværs af selskaber, eller også har de slet ikke forsøgt.

 

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.

For at se dette indhold, skal du acceptere cookies.