Markedet for kviklån

Mange kviklån bliver ikke tilbagebetalt til tiden, og en stor del bliver sendt til inkasso, viser en ny analyse. For at dæmme op for problemet skal der indføres en 48 timers betænkningsperiode, hvor forbrugerne ikke kan acceptere lånetilbuddet, lyder en anbefaling fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Agnete Gersing, siger:

”Kviklån er i vækst, men mange forbrugere har det svært på markedet. Løbetiden på lånene er meget kort, og mange lån bliver misligholdt. Det resulterer i, at lånene ofte bliver meget dyrere end ventet til stor skade for den enkelte forbruger.”

”Mange forbrugere tager et mindre forbrugslån, uden at de først har overvejet deres behov, eller om der findes billigere alternativer. Vi anbefaler, at der indføres en 48 timers betænkningsperiode, hvor forbrugerne ikke kan acceptere lånetilbuddet. Det vil forhåbentlig mindske antallet af misligholdte lån.”

Efterspørgslen på kviklån er steget markant. I 2010 blev der oprettet omkring 20.000 kviklån med et samlet udlånsbeløb på 37 millioner kroner. I 2014 vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at antallet er steget til omkring 160.000 kviklån med et samlet udlånsbeløb på cirka 430 millioner kroner.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at forbrugerne samlet set betalte omtrent 140 millioner kroner for at låne de omkring 430 millioner kroner.

Samtidigt med at efterspørgslen på kviklån stiger, bliver mange lån misligholdt. I 2013 blev betalingsfristen overskredet med mindst 30 dage for hvert fjerde kviklån, og knap hvert femte lån blev sendt til inkasso.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler på den baggrund, at der indføres en 48 timers betænkningsperiode, samt at det afklares, om der kan udformes retningslinjer for, hvad en tilstrækkelig kreditvurdering består af i forbindelse med indgåelse af kreditaftaler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at låneudbyderne i 2013 samlet set omsatte for omkring 30 millioner kroner på forbrugere, der ikke har kunnet overholde betalingsfristen, og som derfor har fået forlænget deres lån eller indgået en afdragsordning. Det svarer til omkring 30 procent af udbydernes omsætning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en spørgeundersøgelse blandt 20-59-årige, der har taget et mindre forbrugslån på maksimalt 12.000 kroner.

Mere end 40 procent af de adspurgte svarer, at de efterfølgende har fortrudt, at de tog lånet. Næsten 40 procent svarer, at lånet endte med at blive dyrere, end de forventede, da de optog det. Og mere end halvdelen overvejede ikke andre alternativer, før de optog lånet.

Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste mindre forbrugslån bliver brugt på almindelige forbrugsgoder såsom elektronik, tøj og møbler.

Kviklånsmarkedet er koncentreret med seks udbydere, hvoraf de to største står for godt 75 procent af det samlede udlån. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke fundet indikationer på problematiske konkurrenceretlige forhold.

Den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, lancerer i dag et tema med råd til forbrugerne om, hvad de skal overveje, før de tager et kviklån, og med information om hvor de kan klage, hvis der opstår problemer med lånet.

Se det nye tema om forbrugslån på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk.

Bemærk

Analysen blev offentliggjort den 20. maj 2015. Den 1. juli 2015 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden nye tal fra Forbrugerombudsmandens indberetningsordning for kviklånsudbydere. Enkelte tal for 2014 er i den forbindelse blevet opdateret i analysen pr. 1. juli 2015. Det har ikke haft betydning for analysens konklusioner og anbefalinger.

Pressekontakt:

Kontakt presseafdelingen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på telefon 41 71 50 98.