Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Sweco Danmark A/S' erhvervelse af OJ Rådgivende Ingeniører A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af Sweco Danmark A/S' overtagelse af OJ Rådgivende Ingeniører A/S.

Transaktionen indebærer, at Sweco Danmark A/S' (”Sweco”) erhverver 100 pct. af aktierne i OJ Rådgivende Ingeniører A/S (”OJ”). Sweco erhverver dermed enekontrol med OJ og OJ’s datterselskab, OJ Brandrådgivning A/S (”OJB”).

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelsen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

OJ og OJB er aktiv inden for teknisk rådgivning i relation til byggeri og anlæg, herunder ingeniørydelser og tilknyttede ydelser såsom rådgivning ang. brandrådgivning, energi og indeklima, VVS- og ventilationsinstallationer, el, anlægsarbejde mv.

Sweco er en rådgivende ingeniørvirksomhed, som er en del af Sweco-koncernen, der har hovedsæde i Sverige. Sweco tilbyder rådgivende ingeniørydelser inden for byggeri, vandværker, energi- og industrisektoren, infrastruktur og byudvikling, herunder tilknyttede ydelser såsom arkitektydelser og brandrådgivning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 22. september 2023, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion: Sweco Danmark A/S / OJ Rådgivende Ingeniører A/S.

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos chefkonsulent Carina Hilt Jørgensen, tlf.: 41715048 eller e-mail: chj@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.