Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af PHM Danmarks ApS’ erhvervelse af enekontrol over Vækst og Miljø A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af PHM Danmarks ApS’ erhvervelse af enekontrol over Vækst og Miljø A/S.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Vækst og Miljø A/S er en dansk anlægsgartnervirksomhed, som tilbyder ydelser vedrørende nyanlæg og vedligeholdelse af grønne arealer, brolægger- og  entreprenørarbejde, asfaltering samt saltning, snerydning og ejendomsservice. Vækst og Miljø A/S har to lokationer i henholdsvis Slagelse og Odense. Vækst & Miljø A/S opererer på det danske marked, og udbyder sine primære tjenester på Sjælland og Fyn.

PHM Danmark ApS indgår i koncernen PHM Group, som har aktiviteter i Finland, Sverige, Norge, Danmark og Tyskland. PHM Danmark ApS har aktiviteter vedrørende økonomistyring, ejendomsdrift, ejendomsadministration, rengøring, transport, mindre anlægsarbejder og renovering, elektriker-, VVS-, og ventilationsarbejde, have og vedligehold samt snerydning. PHM Danmark ApS er aktiv via en række datterselskaber, herunder Tip Top Ejendomsservice ApS, Daseko ApS, Sundby Rengørings Service ApS, OK Rengøring A/S, KRS ApS, WA ApS, Ejendomsvirke A/S, HN Service ApS, Altiren A/S, Alt i Polering ApS, Grindsted vinduesservice ApS og Saniservice ApS. PHM Danmark ApS har sine primære aktiviteter på Sjælland.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 24. august 2023, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk 

Mrk.: Fusion PHM Danmark/Vækst og Miljø

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Stine Sigsgaard, tlf. 4171 5562 eller e-mail ssn@kfst.dk

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.