Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Gjensidige Forsikring ASA’s erhvervelse af PenSam Forsikring A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse fra Gjensidige Forsikring ASA, Norge ("Gjensidige") om erhvervelse af PenSam Forsikring A/S ("Pensam Forsikring").

Transaktionen er efter Parternes opfattelse omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Gjensidige er et norsk baseret skadesforsikringsselskab, som er aktiv inden for salg af skadesforsikringer til private, erhverv, landbrug samt kommuner og regioner i Danmark. Gjensidige-koncernen er herudover aktiv i Sverige, Norge og Baltikum.

PenSam Forsikring er et dansk forsikringsselskab, der tilbyder private skadesforsikringer til medlemmerne af FOA og PenSam Pension og deres familier. PenSam Forsikring er kun aktive i Danmark.

Ved transaktionen opnår Gjensidige fuldt ejerskab over PenSam Forsikring.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 15. august 2023, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: ”Fusion: Gjensidiges erhvervelse af PenSam Forsikring

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Stine Sigsgaard Nielsen, tlf. 4171 52 62 eller e-mail ssn@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.