Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af InstallatørGruppen ApS' erhvervelse af enekontrol over Ib Andersen VVS A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af InstallatørGruppen ApS' (”InstallatørGruppen”) erhvervelse af enekontrol over Ib Andersen VVS A/S (”Ib Andersen VVS”).

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

 

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

 

InstallatørGruppen består af 15 installatørvirksomheder, der tilbyder ydelser inden for VVS, el, køleteknik, og ventilation. InstallatørGruppen er indirekte enekontrolleret af FSN Capital GP VI Limited, der er en kapitalfond med investeringer inden for en bred vifte af sektorer, herunder lægemidler, udstyr til badeværelser, udvikling af solparker, software, mv.

En anden FSN-branded fond, FSN Capital V, har bl.a. kontrol over Håndverksgruppen Norge AS, der er en koncern bestående af lokale håndværkervirksomheder i Danmark, Norge og Sverige, der leverer ydelser inden for overfladebehandling, såsom malerarbejde, gulve, fliser og murerarbejde.

 

Ib Andersen VVS er en VVS- og ventilationsvirksomhed, der beskæftiger sig med alle typer af opgaver inden for nybyggeri, renovering, vedligeholdelse/service, og med stor erfaring inden for VVS-installationer, ventilation, blikkenslagerarbejde og køleteknik/aircondition.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 9. august 2023, kl. 12.

 

Bemærkninger sendes til:

 

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

 

E-mail: kfst@kfst.dk

 

Mrk.: Fusion InstallatørGruppen/Ib Andersen VVS

 

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Charlotte Brandt, tlf. 4171 5067 eller e-mail char@kfst.dk, eller hos fuldmægtig Kim Winther Starup, tlf. 4171 5234 eller e-mail kws@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.