Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Karvil Bilers A/S’ erhvervelse af aktiver fra A/S Preben Mortensen Biler

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 17. maj 2023 modtaget et udkast til anmeldelse af Karvil Biler A/S erhvervelse af enekontrollen over A/S Preben Mortensen Bilers aktiviteter indenfor køb og salg af biler, fortrinsvis som autoriseret forhandler af mærkerne Honda og Hyundai, samt autoriseret service af nye og brugte personvogne af samme mærker.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Karvil Biler A/S driver primært virksomhed med køb og salg af biler, fortrinsvis som autoriseret forhandler, samt autoriseret service af nye og brugte biler, såvel personbiler som varevogne. Herudover har Karvil Biler A/S aktiviteter med leasing af nye personvogne og varevogne. Karvil Biler A/S forhandler og servicerer mærkerne, Hyundai, Nissan, Mazda, Maxus, Ford, Citroën, Kia, Opel, BMW og DS Automobile. Karvil Biler A/S er geografisk placeret på Fyn og i Jylland.

A/S Preben Mortensen Biler driver virksomhed med køb og salg af biler, fortrinsvis som autoriseret forhandler, samt autoriseret service af nye og brugte personvogne. A/S Preben Mortensen forhandler og servicerer mærkerne Hyundai og Honda. Virksomheden er placeret i Roskilde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 15. juni 2023 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail kfst@kfst.dk 

Mrk.: Fusion Karvil/Mortensen

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Sinan Cenk Özcan, tlf. 4171 5146 eller e-mail cenk@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.