Øvrige nyheder

Udkast til forenklet anmeldelse af etablering af et selvstændigt fungerende joint venture, K/S Thorup-Sletten, mellem Eurowind Energy A/S og AURA VE A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af etablering af et selvstændigt fungerende joint venture, K/S Thorup-Sletten, mellem Eurowind Energy A/S og AURA VE A/S.

Oprettelsen af joint venturet udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Eurowind Energy A/S er moderselskab i Eurowind Energy-koncernen, hvis hovedaktivitet er ejerskab, drift, administration samt køb, salg og udvikling af vindmølle- og solcelleparker i Europa. Eurowind Energy-koncernen har aktiviteter inden for produktion og engrossalg af fysisk el og systemydelser på elmarkedet, samt endvidere aktiviteter vedrørende finansiel handel med el og salg af certifikater på elmarkedet. Eurowind Energy A/S er delvist kontrolleret af Norlys-koncernen, som på elmarkedet blandt andet har aktiviteter inden for elforsyning, elhandel, energibesparelser samt vedvarende energiproduktion.

AURA VE A/S er ejet af AURA Energi A.M.B.A. som er koncern-moderselskab for en række datterselskaber med aktiviteter inden for forsyning og energihandel. AURA Energi-koncernen har blandt andet aktiviteter inden for produktion og engrossalg af fysisk el og systemydelser i form af regulerkraft, elforsyning, detailsalg af el samt beslægtede aktiviteter og endvidere aktiviteter vedrørende internetydelser, telekommunikation, opladning af el-biler og delebiler.

K/S Thorup-Sletten vil være aktiv på markedet for produktion og engrossalg af fysisk el, samt salg af systemydelser på elmarkedet. Selskabets vindpark vil bestå af 13 vindmøller på hver 4,3 MW.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 18. januar kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion K/S Thorup-Sletten

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Stine Sigsgaard, tlf. 41715262 eller e-mail ssn@kfst.dk og fuldmægtig Kim Winther Starup, tlf. 41715234 eller kws@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.