Øvrige nyheder

Almindelig anmeldelse af Davidsen Tømmerhandel A/S’ erhvervelse af Optimera

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af Davidsen Tømmerhandel A/S' erhvervelse af den hidtil af Saint Gobain Distributions Denmark A/S under navnet Optimera drevne virksomhed med detailsalg af trælast- og byggemarkedsprodukter.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Overdragelsen sker som en aktivoverdragelse og indebærer, at Davidsen Tømmerhandel A/S erhverver enekontrol over virksomheden Optimera.

Davidsen Tømmerhandel A/S driver virksomhed med detailsalg af byggematerialer fra byggemarkeder. Davidsens Tømmerhandel har i dag 13 butikker samt en webshop.

Optimera driver ligeledes virksomhed med salg af byggematerialer fra byggemarkeder. Optimera har i dag 16 butikker i Danmark, 1 butik i Grønland og en webshop.

Styrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 20. august 2019 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Davidsen Tømmerhandel/Optimera

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Maria Rossmann, tlf. 4171 5207 eller e-mail mar@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.