Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Dustin A/S’ overtagelse af Inventio.IT A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til anmeldelse af Dustin A/S’ overtagelse af Inventio.IT A/S.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Dustin A/S er en onlinebaseret it-virksomhed, der sælger it-hardware. I forbindelse hermed tilbyder Dustin A/S også it-tjenester som infrastruktur, sikkerhedsløsninger og netværk. Dustin sælger både til virksomheder, den offentlige sektor og forbrugere.

Inventio.IT A/S er en dansk it-virksomhed, der tilbyder it-services som hosting, ERP-løsninger og andre tilpassede software-løsninger til små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 1. april 2019 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Dustin/Inventio.IT

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Pia Holm Møller, tlf. 4171 5246 eller e-mail phm@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.