Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af DXC Technology Danmark A/S’ erhvervelse af enekontrol over EG Services

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af DXC Technology Danmark A/S’ erhvervelse af enekontrol over EG Services.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

EG Services er en forretningsenhed i EG A/S, som er et datterselskab ultimativt kontrolleret af kapitalfonden Axcel IV. EG services har aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Aktiviteterne i Danmark relaterer sig til IT-services inden for i) udvikling og integration, ii) hardware og vedligeholdelse og iii) software vedligeholdelse.

DXC Technology Danmark A/S ejes af DXC Technology Company, som er noteret på børsen i New York. DXC Technology tilbyder end-to-end IT-services til private og offentlige kunder inden for en bred vifte af industrier.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest tirsdag den 5. februar 2019 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion DXC Technology Danmarks A/S’ erhvervelse af enekontrol med EG Services

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos Fuldmægtig Louise Kirstine Nørby Mathiesen, tlf. 4171 5167 eller e-mail lkm@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.