Øvrige nyheder

Udkast til forenklet anmeldelse af Erhvervsinvest IVs erhvervelse af enekontrol over Gasa Group Holding

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af 505KDSL A/S’ (ejet af Erhvervsinvest IV K/S, Vitfoss A/S og Erhvervsinvest Management A/S) erhvervelse af enekontrol over Gasa Group Holding A/S (ejet af Vitfoss A/S). Vitfoss A/S er ejet af Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkast til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

505KDSL A/S har den 10. november 2017 indgået en aktieoverdragelsesaftale vedrørende erhvervelse af enekontrol over Gasa Group.

Ved transaktion sker en overdragelse af 100 pct. af aktierne til 505KDSL A/S, og umiddelbart i forlængelse heraf reinvesterer Vitfoss A/S i 505KDSL A/S svarende til 20 % af den samlede aktiekapital.

Gasa Group er førende distributør af potte- og udplantningsplanter til det europæiske marked. Gasa Group distribuerer produkter til forskellige købersegmenter, herunder engros, detail og planteskoler. Gasa Groups kunder er erhvervsdrivende.

505KDSL er et aktieselskab og vil ikke have andre aktiviteter end at eje aktierne i Gasa Group.

Erhvervsinvest IV K/S er en investeringsfond, der fokuserer på investeringer i små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 7. december kl. 12.00.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Erhvervsinvest IVs erhvervelse af enekontrol over Gasa Group Holding

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Mai Enø Andersen, tlf. 4171 5194 eller e-mail mea@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.