Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af J. Jensens ApS’ overtagelse af Adserballe & Knudsen ApS

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til en anmeldelse af Holdingselskabet J. Jensen ApS’ overtagelse af enekontrol med Adserballe & Knudsen Holding ApS. Inden transaktionen er Adserballe & Knudsen Holding ApS underlagt fælles kontrol af Holdingselskabet J. Jensen ApS og Hjarsø Holding ApS.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den. 

Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure. 

Holdingselskabet J. Jensen ApS er en entreprenørvirksomhed. Koncernen beskæftiger sig med alle dele af entreprenørmarkedet, herunder navnlig: nedrivning, nybygning, renovering og anlægsvirksomhed. Virksomheden er også aktiv inden for udlejning af erhvervsboliger. 

Adserballe & Knudsen Holding ApS er ligeledes en entreprenørvirksomhed inden for bygge- og anlægssektoren. Virksomheden arbejder hovedsageligt med totalrenovering og til dels med nybyggeri. Virksomheden har desuden få aktiviteter inden for udlejning af erhvervsboliger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest tirsdag den 5. december, kl. 12. 

Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion: J. Jensens ApS’ overtagelse af Adserballe & Knudsen ApS.

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Carina Hilt Jørgensen, tlf.: 4171 5048 og e-mail: chj@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.