Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Lowell gruppens indirekte erhvervelse af enekontrol med Lindorff Sverige AB og RemCo Management Services AS

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af Lowell gruppens indirekte erhvervelse af enekontrol med Lindorff Sverige AB og RemCo Management Services AS, herunder Lindorff Sverige AB's aktiviteter i Danmark, der drives gennem selska-berne Lindorff Danmark A/S og Lindorff A/S.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Lowell gruppen er aktiv indenfor gældsinddrivelse og køb af gæld primært i Storbritannien og Tyskland, Lindorff Danmark A/S og Lindorff A/S er ligeledes aktiv inden for gældsinddrivelse og køb af gæld, dog kun i Danmark.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 4. december 2017 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Lowell gruppens indirekte erhvervelse af enekontrol med Lindorff Sverige AB og RemCo Management Services AS

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Maria Markman, tlf. 4171 5199 eller e-mail mom@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.