Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af fusion mellem Addtech Nordic og Sensor ECS Danmark

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til en forenklet anmeldelse af Addtech Nordic AB’s erhvervelse af enekontrol over Sensor ECS Danmark A/S.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Der er tale om en fusion i henhold til konkurrencelovens § 12a, stk. 1, nr. 2, idet Addtech Nordic AB efter transaktionens gennemførelse vil opnå kontrol med Sensor ECS Danmark A/S.

Fusionen er anmeldt forenklet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Sensor ECS Danmark A/S sælger indlejrede PC-produkter, industrielle computere og skærme, herunder single board computere og industrielle computere; Industriel storage; Integrerede skærme til indbygning; tilbehør og periferiudstyr; mus og tastaturer og skræddersyede løsninger og services til industrivirksomheder i Danmark.

Addtech Nordic AB er holdingselskab for en konglomeratkoncern med ca. 120 datterselskaber, med hovedsageligt nordiske aktiviteter. Addtech Nordic ABs datterselskaber sælger hver især under eget brand tekniske komponenter og undersystemer til kunder hovedsageligt indenfor industriproduktion og infrastruktur.

Styrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest fredag den 3. november 2017 kl. 12:00.

Bemærkninger sendes til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
mail: kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion – Addtech Nordic/Sensor ECS 

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos Nanna Snitkjær, mail nvh@kfst.dk, tlf. 4171 5230.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.