Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af BWB Partners I K/S’ erhvervelse af enekontrol over Holmris A/S, inkl. datterselskaber

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en anmeldelse af BWB Partners I K/S’ erhvervelse af enekontrol over Holmris A/S, inkl. datterselskaber (”Holmris”).

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Holmris er aktiv inden for møbelindustrien, herunder gennem udvikling, produktion og salg af møbler og hertil relaterede aktiviteter til kontormiljøer, undervisningsmiljøer, institutioner, plejecentre og sygehuse samt hoteller og restauranter. Holmris leverer desuden serviceydelser relateret til indretning, men dette foregår primært i relation til salg af møbler. Holmris har to produktionsanlæg i Danmark samt en række salgskontorer i Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Holland og USA.

BWB Partners I K/S udgør – sammen med BWB Partners II K/S – BWB-fondene (”BWB”). BWB ejer en række porteføljeselskaber, men har efter det oplyste ikke forud for transaktionen enekontrol eller fælleskontrol over selskaber, der udvikler, producerer eller sælger møbler og hertil relaterede aktiviteter, herunder serviceydelser relateret til indretning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 23. juni 2017, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion BWB/Holmris

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Martin Molter West, tlf. 4171 5206 eller e-mail mmw@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.