Afgørelse

Nummer
Jnr.: 2:8032-30/cb

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegraensende aftaler

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af BILLETnet A/S

Pressemeddelelse - 26. august 1998

Konkurrencerådet har i dag godkendt Post Danmarks og ARTEs etablering af selskabet BILLETnet A/S.

BILLETnet A/S forestår billetsalg i Danmark til kultur- og sportsbegivenheder i Danmark og i udlandet. ARTE og Post Danmark har siden maj 1994 samarbejdet om serviceproduktet BILLETnet, som Post Danmark har udbudt via filialnettet.

Aftalen indeholder en konkurrenceklausul, der betyder, at Post Danmark og ARTE afholder sig fra at konkurrere med den virksomhed, BILLETnet A/S driver. Konkurrenceforbudet gælder, så længe parterne er aktionærer i selskabet.

Da konkurrenceklausulen er nødvendig ved selskabets etablering og drift, er den ikke omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.