Skip navigation

Evalueringsmodeller – Praktisk vejledning til offentlige indkøbere

01. juli 2019

Vejledning

Ændringer af udbudsloven medfører, at ordregivere skal offentliggøre alle dele af evalueringsmodellen fra den 1. juli 2019. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i den forbindelse opdateret vejledningen om evalueringsmodeller.

Vejledningen er målrettet udbudspraktikere og er opdateret i forhold til de nye regler. Som i de forrige versioner indeholder vejledningen også eksempler på konkrete evalueringsmodeller.  

Fremover skal ordregivere fastlægge og beskrive alle dele af evalueringsmodellen i udbudsmaterialet, herunder de værktøjer, de benytter til at sammenligne tilbud. I praksis betyder det, at det ikke er lovligt at anvende dele af en evalueringsmodel, hvis delene ikke har været beskrevet i udbudsmaterialet på forhånd.

Læs mere om ændring af udbudsloven (L25) på bedreudbud.dk

Formålet med lovændringerne er at styrke gennemsigtigheden og ligebehandlingen af tilbudsgiverne og at give leverandører et bedre grundlag for at optimere deres tilbud.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udviklet en beregner i Excel, der kan hjælpe ordregivere med at finde en egnet evalueringsmodel. 

Hent Modeltesteren