Økonomiske rammer 

I Forsyningssekretariatet arbejder vi for, at drikke- og spildevandsselskaber hele tiden bliver mere effektive. Det gør vi ved at fastsætte økonomiske rammer for vandselskaberne. Effektiviseringerne medfører, at vandpriserne løbende bliver lavere end de ellers ville have været. Det bidrager til vækst, højere forbrugervelfærd og en bedre konkurrenceevne for de vandforbrugende virksomheder i Danmark. 

Vandsektoren er karakteriseret ved naturlige monopoler og er derfor ikke udsat for den konkurrence, der er på et velfungerende marked. Økonomiske rammer (indtægtsrammer), der indeholder effektiviseringskrav og fastsætter et årligt loft over vandselskabernes indtægter, bidrager til et kunstigt konkurrencepres i sektoren, som medvirker til effektiv drift, lavere priser og mere innovation.

Den økonomiske regulering består også af benchmarking.

Vi fastsætter økonomiske rammer for alle kommunalt ejede vand- og spildevandsselskaber samt de forbrugerejede vandværker, der leverer, behandler eller transporterer minimum 200.000 kubikmeter drikkevand om året til forbrugere og virksomheder. Disse selskaber er også omfattet af skattepligt.

De økonomiske rammer skal sikre, at:

• Forbrugere og virksomheder ikke betaler for meget for vand og spildevand.
• Selskaberne har tilstrækkelige midler til at drive, vedligeholde og udvikle deres infrastruktur for at sikre fortsat høj kvalitet og forsyningssikkerhed.
• Selskaberne løbende effektiviserer deres drift og anlæg i takt med produktivitetsudviklingen i resten af den danske økonomi.

Vandsektoren har en samlet omkostningsbase på ca. 15 mia. kr. Siden 2011 har vi stillet effektiviseringskrav for 1,9 mia. kr. Effektiviseringspotentialet er vurderet til 2,5 mia. kr. i 2025 i forhold til 2014.

> Læs mere om benchmarking
> Se Analyse af forsyningssektorens effektiviseringspotentiale på Energistyrelsens hjemmeside

Hvilke selskaber er omfattet af reguleringen?

Vandsektoren består af både drikke- og spildevandsselskaber. Størrelsen på et vandselskab er defineret af den årligt debiterede vandmængde. Vandselskaber med en årligt debiteret vandmængde over 200.000 kubikmeter eller vandselskaber, som er kommunalt ejede, får økonomiske rammer. Det svarer per 2019 til cirka 334 drikke- og spildevandsselskaber.

Vandselskaber med en årligt debiteret vandmængde under 200.000 kubikmeter er kun underlagt hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at selskaberne uden yderligere økonomisk regulering kan opkræve indtægter (takster) fra forbrugerne i sit forsyningsområde svarende til selskabets omkostninger.

Alle vandselskaber er også underlagt miljøregulering, der bl.a. sikrer vandets kvalitet. Miljøreguleringen hører under Miljøstyrelsen.

Vandselskaber med en årligt debiteret vandmængde på 200.000-800.000 kubikmeter vand betegner vi som mindre vandselskaber, mens vi betegner vandselskaber med en årligt debiteret vandmængde på over 800.000 kubikmeter vand som større vandselskaber. Den væsentligste forskel er, at kun de større vandselskaber også benchmarkes. 

Nedenfor kan du finde listen over vandselskaber omfattet af vandsektorloven, og som derfor har meddelt os, at de skal have økonomiske rammer.

> Anmeldte vandselskaber pr. februar 2019 (xlsx)
> Læs om miljøregulering på Miljøstyrelsens hjemmeside
> Læs mere om benchmarking

Hvad indeholder en økonomisk ramme?

En økonomisk ramme består som udgangspunkt af:

• Et økonomisk grundlag baseret på selskabernes drifts-, anlægs- og finansielle omkostninger samt såkaldte ikke-påvirkelige omkostninger. Se metodenotat for økonomisk grundlag, 2016 (pdf)
• Korrektion af de ikke-påvirkelige omkostninger i forhold til, hvad de faktiske omkostninger har været i det forudgående år.
• Et individuelt, benchmarking-baseret effektiviseringskrav for de selskaber, der benchmarkes.
• Et generelt effektiviseringskrav til alle selskaber uanset størrelse.
• Årlig pristalsregulering.
• Historisk over- eller underdækning. En eventuel resterende over- eller underdækning bliver indregnet frem til og med 2020.
• Kontrol med overholdelse af tidligere økonomiske rammer.
• Eventuelle tillæg til den økonomiske ramme. Tillæg gives blandt andet til klimatilpasningsprojekter og udvidelser af forsyningsområder.

Vi sender hvert år statusmeddelelser og udkast til afgørelser om nye økonomiske rammer i høring hos vandselskaberne senest den 15. september. Senest den 15. oktober samme år modtager vandselskaberne deres endelige afgørelser om økonomiske rammer eller statusmeddelelser. Vores svar på høringssvarene er altid indeholdt i de respektive afgørelser.

Vi fremsender statusmeddelelser og økonomiske rammer direkte til vandselskaberne. Alle afgørelser siden 2011 er offentliggjort på hjemmesiden. Vores vejledninger fortæller om, hvordan afgørelser for forskellige typer af selskaber skal læses og forstås.

Afgørelserne kan påklages til Konkurrenceankenævnet. Alle Konkurrenceankenævnets kendelser i klagesager mod os siden 2011 er ligeledes offentliggjort på hjemmesiden. 

> Læs mere om mulighederne for tillæg i vores 'Spørgsmål og svar'
> Afgørelser om økonomiske rammer
> Konkurrenceankenævnets kendelser
> Vejledninger 

Effektiviseringskrav

Effektiviseringskravet i vandsektoren består af et generelt og et individuelt effektiviseringskrav.

Alle selskaber modtager et årligt generelt effektiviseringskrav. Det generelle effektiviseringskrav skaber det effektiviseringspres, som produktivitetsudviklingen skaber på et velfungerende, konkurrenceudsat marked. Hvordan det generelle effektiviseringskrav præcist fastsættes, kan du læse her .

Det individuelle effektiviseringskrav tilskynder de mindst effektive selskaber til at blive lige så effektive som de mest effektive i sektoren. Det individuelle effektiviseringskrav bliver beregnet på baggrund af vores benchmarkingmodel, der sammenligner selskabernes omkostningseffektivitet. Niveauet for det individuelle krav afspejler på den måde det enkelte selskabs effektivitet sammenlignet med de andre selskaber i samme sektor. De mindst effektive selskaber får stillet et højere individuelt effektiviseringskrav end de selskaber, der klarer sig godt. Effektiviseringskravet afspejler det potentiale, det enkelte selskab har for at blive lige så effektivt som de mest effektive i sektoren.

Det individuelle effektiviseringskrav har altså til formål at fremme brugen af eksisterende teknologi.

> Se de årlige benchmarkingresultater

Reguleringsperioder

Økonomiske rammer fastsættes løbende for én reguleringsperiode ad gangen.

Mindre vandselskaber får hver gang økonomiske rammer for en reguleringsperiode på fire år. Større vandselskaber har reguleringsperioder på to år i en overgangsperiode. Fra 2022/2023 er de større vandselskabers reguleringsperioder også fireårige. De større vandselskabers reguleringsperioder er forskudt afhængigt af, om der er tale om et drikke- eller spildevandsselskab. For drikkevandsselskaber benchmarker og udarbejder vi nye økonomiske rammer i lige år, mens det for spildevandsselskaberne sker i ulige år.

Du kan læse, hvordan vi kontrollerer, om selskaberne har overholdt deres økonomiske rammer under vejledninger om økonomiske rammer. 

I løbet af en reguleringsperiode får vandselskaberne statusmeddelelser, der årligt gør status over deres overholdelse af de gældende økonomiske rammer, herunder om selskabet har overholdt tidligere års økonomiske rammer.

Årlig indberetning af data

Alle vandselskaber omfattet af vandsektorloven skal årligt indberette data til brug for vores fastsættelse og kontrol af økonomiske rammer eller statusmeddelelser – og for de store selskabers vedkommende også til brug for benchmarking.

Indberetningen til økonomiske rammer består af oplysninger fra vandselskabernes årsrapport samt oplysninger om øvrige forhold. Du kan finde mere information om, hvad selskaberne skal indberette i vores vejledninger om økonomiske rammer.

Indberetning foregår i vores digitale indberetningssystem VandData i perioden 1. marts -15. april hvert år.

> Se vores årshjul