Start af OPP-projekter - tjekliste 

 

Arbejder du for en offentlige myndighed, der skal i gang med et offentlig-privat partnerskab, kan du bruge tjeklisten her til at danne dig et overblik over, om du har fået vurderet og afdækket væsentlige facetter i beslutningsprocessen.

Egner projektet sig til OPP?

I en række projekter kan OPP give væsentlige fordele, særligt i form af en velgennemtænkt totaløkonomi. Men det er ikke alle projekter, der egner sig til OPP. Der er en række elementer, der skal være på plads, for at et projekt er OPP-egnet. Først og fremmest er det nødvendigt, at projektet indebærer anlægsarbejde samt drift og vedligeholdelse. Et værktøj til at afklare om et projekt egner sig til OPP, er en OPP-vurdering. Generelt kan det anbefales, at der altid gennemføres en OPP-vurdering, inden der træffes beslutning om at gennemføre et projekt som OPP.

Vælges OPP af de rigtige årsager?

For at opnå et velfungerende projekt, er det vigtigt, at det er totaløkonomiske fordele, der er drivkraften for, at man vælger OPP. Ved siden af de totaløkonomiske fordele kan der kan være andre gode grunde til at vælge en OPP-løsning. Det kan fx være for at sikre, at anlægget bliver vedligeholdt løbende - og dermed bevarer sin værdi over en længere periode. Eller det kan etableres for at give den offentlige myndighed mere sikkerhed for at projektet er færdigt til tiden og til den aftalte pris. Imidlertid er det vigtigt, at drivkraften for OPP ikke er at finde alternativ finansiering til et projekt, som der ikke er ressourcer til at gennemføre. Hvis projektet ikke giver mulighed for at opnå totaløkonomiske fordele, kan det blive meget dyrt for det offentlige myndighed at anvende OPP, idet man bindes til en kontrakt af fx 20 års længde. 

Er der sat tid nok af til forberedelsen af OPP-projektet?

Et OPP-projekt har en forholdsvis lang varighed.  For mange offentlige myndigheder vil det være en ny måde at udbyde et bygge- og anlægsprojekt på. Derfor vil OPP-projekter næsten altid kræve, at der afsættes tid og ressourcer til for det første at sætte sig ind i projektformen, for det andet at fastlægge de nærmere rammer for projektet, og for det tredje at udforme et gennemarbejdet udbudsmateriale. Herudover vil udbudsprocessen også kunne være tidskrævende, ikke mindst hvis udbudsproceduren konkurrencepræget dialog anvendes. Det er vigtigt at give plads til denne fase, da det er her den offentlige myndighed for alvor har mulighed for at skabe en overordnet styringsramme for projektet. Forberedelsen spiller også en vigtig rolle i forhold til at sikre, at projektet kommer til at fungere optimalt

Kan det accepteres, at den private OPP-leverandør har detaljestyringen?

En offentlig myndighed, der går ind i et OPP, skal være opmærksom på, at det medfører en vis afgivelse af styring med detaljebeslutningerne i projektet. OPP-leverandøren skal have ansvaret for den mere detaljeprægede styring, fx med hensyn til at træffe økonomiske og tekniske beslutninger for at kunne skabe totaløkonomiske fordele. Et OPP indebærer også, at den offentlige myndighed i et vist omfang fastlåser sig på et bestemt vedligeholdelsesniveau i en periode på 15-25 år. 

Hvordan skal projektet finansieres?

Et OPP-projekt kan finansieres enten med private midler – som et OPP med privat finansiering, - eller offentlige midler – OPP med offentlig finansiering. Langt hen af vejen ligner de to modeller hinanden, men der er visse forskelle, der bl.a. får betydning for, om der skal indhentes bindende svar fra SKAT, og i hvilket omfang den offentlige myndighed skal deponere midler som følge af anvendelse af privat finansiering. Det er derfor vigtigt, at den offentlige myndighed tidligt i processen overvejer, om man ønsker at anvende privat eller offentlig finansiering.  Den endelige beslutning om finansiering kan eventuelt træffes på baggrund af en OPP-vurdering.

Hvem skal eje anlægget, når kontrakten løber ud?

En vigtig overvejelse i OPP-projekter med privat finansiering er, hvad der skal ske med anlægget, når kontrakten løber ud. Dette beskrives i en såkaldt exitmodel. Exitmodellen i et OPP-projekt kan være, at den offentlige myndighed enten overtager ejerskabet ved kontraktens udløb, eller at den private virksomhed beholder ejerskabet. Beslutningen om, hvilken model der skal anvendes, er ofte baseret på, hvilken type anlæg, der er tale om. Den exitmodel, der vælges, har bl.a. betydning for SKAT’s bedømmelse af ejerskabet af anlægget i projektet. Exitmodellen er også af betydning for de potentielle OPP-leverandører. Derfor bør den offentlige myndighed overveje, hvilken exitmodel man ønsker at anvende allerede tidligt i OPP-projektets forløb.

Skal der deponeres midler i projektet jf. de kommunale låneregler og i hvilket omfang?

Når en kommune eller en region går ind i et OPP-projekt medfører låne- og deponeringsreglerne, at den offentlige myndighed skal deponere et beløb svarende til en eventuel privat finansiering af anlægsarbejdet. I hvilket omfang der skal deponeres, afhænger bl.a. af hvilken finansiering, der anvendes, og om anlægget skal bruges af andre end kommunen - som fx i projekter med et kommercielt element. 

En kommune eller region har mulighed for at søge om at få nedslag i det deponeringspligtige beløb fra særlige OPP-puljer. Ansøgningen skal sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Puljerne kan søges hele året. Læs mere om OPP-puljer.

Skal der indhentes bindende svar fra Skat?

I et OPP med privat finansiering er det vigtigt for både den offentlige myndighed og den private OPP-leverandør at få fastlagt, om SKAT vil anse OPP-leverandøren for at være reel ejer af aktiverne. Dette er en forudsætning for, at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger og momsfradrag. Den offentlige myndighed kan anmode SKAT om at behandle spørgsmålet i et konkret projekt. SKAT vil kigge på en række faktorer, bl.a. hvilken exitmodel, der er i projektet, og på den baggrund give et bindende svar. 

Ansøgningen til SKAT kan indsendes, når den offentlige myndighed har de relevante informationer. 

Sidst opdateret: 11. september 2018