Skip navigation

OPP-standardmodel til renovering

Standardmodellen for OPP har til formål at gøre det lettere at etablere offentlig-private partnerskaber (OPP) om renovering. Modellen er en udbygning af standardmodellen til nyanlæg. Til modellen er der knyttet en kontrakt, der kan anvendes i OPP-projekter, uanset hvilke bygninger projektet er centreret omkring.

Indhold

Standardmodellen er opdelt i fire faser:

Fase 1: Beslutning om OPP

Fase 2: Strukturering af projektet

Fase 3: Udbud og kontrakt

Fase 4: Renoverings- og driftsfase

Standardmodellen følger disse faser, og behandler de vigtigste elementer i hver fase. Modellen giver både et overblik over OPP-processen og vejledning i de enkelte emner og spørgsmål.

Modellen indeholder også standardkontrakter til to scenarier: OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansie­ring.

Hvorfor anvende OPP til renovering?

Et OPP-projekt om renovering vil indebære, at en offentlig ordregivende myndighed udbyder det til en privat leverandør at renovere, drive og vedligeholde en eller flere bygninger, samt eventuelt finansiere renoveringsarbejdet. Kontrakten vil som regel løbe over en længere peri­ode (mellem 15 og 25 år) og give OPP-leverandøren væsentlige frihedsgrader, bl.a. gennem brug af funktionskrav. Læs mere om kontraktens længde og funktionskrav. Formålet med denne konstruktion er at skabe et incitament for den private leverandør til at tænke projektet godt igennem, og vælge løsninger, der kan give total­økonomiske gevinster på længere sigt.

Ved at anvende OPP til renoveringsprojekter vil offentlige myndigheder således kunne sikre, at der opnås gode resultater over en længere kontraktperiode, bl.a. gennem totaløkonomisk optimerende løsninger og en vedligeholdelse, der er fastlagt på et hensigtsmæssigt niveau. Undersøgelser fra Dansk Byggeri og Foreningen af rådgivende Ingeniører peger på, at der er et betydeligt efterslæb i vedligeholdelsen af den danske offentlige bygningsmasse, der kan føre til et væsentligt værditab. I et OPP-projekt sikres den løbende vedligeholdelse, idet denne opgave indgår i det samlede projekt. Anvendelse af OPP til renoveringsprojekter kan således samlet set give besparelser på længere sigt, og sikre en høj kvalitet af bygningen.

Det er dog ikke alle renoveringsprojekter, der egner sig til OPP. Modellen er først og fremmest rettet mod projekter, der indebærer en omfattende renovering, da denne type projekter vil give de bedste forudsætninger for at opnå totaløkonomiske fordele. I forbindelse med en omfattende renovering får den private leverandør mulighed for selv at vælge en række løsnin­ger, fx byggematerialer og installationer. Det giver et større rum for den private leverandør til at optimere renoveringen og den efterfølgende vedligeholdelse. Det er vigtigt, at OPP kun anvendes til renoveringsprojekter, der egner sig til denne samarbejdsform. Læs mere om hvilke kriterier et renoveringsprojekt som regel bør leve op til, for at det er relevant for at overveje OPP her.

Hvordan adskiller renoveringsmodellen sig fra standardmodellen for OPP til nyanlæg?

Standardmodellen for OPP til renovering bygger videre på Konkurrence- og Forbrugerstyrel­sens standardmodel for OPP til nyanlæg. Der er mange ligheder mellem et OPP-projekt om nyanlæg og et OPP-projekt om renovering, og de to modeller ligner derfor hinanden på en række punkter. Der er imidlertid også forskelle, hvor OPP-renoveringsmodellen adskiller sig markant fra standardmodellen til nyanlæg.

Modellen adskiller sig overordnet fra OPP om nyanlæg ved, at projektet tager udgangspunkt i en eksisterende bygning. Det medfører et mere komplekst partnerskab, da der er en række risici forbundet med den eksisterende bygning, som skal varetages i projektet og fordeles mellem den offentlige myndighed og den private OPP-leverandør. Dette er en central forskel fra OPP om nyanlægsprojekter, og et meget vigtigt fokusområde i et OPP-renoveringsprojekt. Modellen lægger op til, at risikoen for den eksisterende bygning overgår til OPP-leverandøren fra den offentlige myndighed. Forudsætningen for dette er bl.a. at den offentlige myndighed gennemfører en bygningsanalyse inden udbuddet, og at den første del af kontraktperioden har karakter af validerings- og efterprøvningsfase, hvor OPP-leverandøren kan gå bygningen igennem og komme med eventuelle indsigelser, hvis der er forhold der adskiller sig fra oplys­ningerne i bygningsanalysen. Til modellen er knyttet et paradigme for bygningsanalyse, som den offentlige myndighed kan anvende til at strukturere bygningsanalysen og sikre, at analy­sen skaber gennemsigtighed for OPP-leverandøren. Læs mere om bygningsanalysen.

Standardmodellen for OPP til renoveringsprojekter adskiller sig også fra modellen til nyanlæg for så vidt angår ejerskabet af bygningen. I modellen for renoveringsprojekter anbefales det, at ejerskabet af bygningen i projektet er offentligt gennem hele kontraktperioden, uanset om der er tale om en model med privat eller offentlig finansiering.

Endelig adskiller nogle af rammevilkårene for OPP-renoveringsprojekter sig fra nyanlægs­projekter. Således er de vilkår der gør sig gældende i forbindelse med deponeringsregler og skattemæssig bedømmelse af ejerskabet i projektet anderledes, når der er tale om et renove­ringsprojekt. I modellen beskrives disse rammevilkår for renoverings-OPP’er nærmere.

OPP-projekter om renovering vil kunne gennemføres i forbindelse med renovering af en en­kelt bygning, eller flere bygninger kan slås sammen i et projekt. Det er også muligt at gen­nemføre projekter, der både indeholder elementer af nyanlæg og elementer af renovering (hybridprojekter). Hvis der er tale om et hybridprojekt, anbefales det, at der trækkes både på modellen for OPP til nyanlæg og modellen for OPP til renovering. 

Sidst opdateret: 7. maj 2018

OPP-STANDARDMODEL FOR RENOVERING

HENT VEJLEDNINGEN HER