Vejledning til virksomheder

Guide og skabelon

Her finder du vejledning, hvordan du som virksomhed kan dokumentere pålidelighed

 

En ordregiver skal udelukke en virksomhed i en offentlig udbudsproces eller kontraktperiode, hvis virksomheden viser sig at være omfattet af en til flere udelukkelsesgrunde i udbudsloven.

Udbudsloven giver i den situation virksomheder ret til at dokumentere sin pålidelighed i forsøget på at undgå udelukkelse. D. 1. januar 2023 er ordregivere forpligtet til at indhente vejledende udtalelser, når virksomheder ønsker at dokumentere pålidelighed.

Her finder du vejledning i de nye regler om dokumentation og vurdering af pålidelighed.

Bemærk: En udtømmende vejledning forventes at blive offentliggjort i januar 2023.

 

 

Vejledning til virksomheder

Her finder du en guide og en skabelon til brug, når du som virksomhed ønsker at dokumentere pålidelighed.

 

Virksomheder

Guide

Som ansøger, tilbudsgiver, leverandør eller underleverandør har du ret til at dokumentere din pålidelighed, hvis en offentlig ordregiver vurderer, at din virksomhed er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde. Situationen kan opstå både i en udbudsproces og i kontraktperioden.

 

Hvis en ordregiver vurderer, at din virksomhed er omfattet af en udelukkelsesgrund, har ordregiver pligt til at oplyse dig herom, samt give dig mulighed for at dokumentere din pålidelighed. Det vil sige dokumentere, at din virksomhed har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til effektivt at forebygge yderligere forsømmelser og forekomster af den adfærd, der førte til udelukkelsen.

 

Der er ordregiver, der træffer den endelige afgørelse af din dokumentation for pålidelighed. Men fra 1. januar 2023 er ordregiver forpligtet til at indhente om en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden sin afgørelse.

 

Det er  ordregiver, der skal anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en vejledende udtalelse. Styrelsen har derfor som udgangspunkt kun dialog med ordregiver, når du ønsker at dokumentere pålidelighed. 

 

Du skal sende din dokumentation for pålidelighed til ordregiver inden for den frist, ordregiver stiller. Ordregiver vil samle dit materiale og videresende det til styrelsen.

 

I guiden får du et overblik over de krav og retningslinjer, der gælder, når du vil benytte dig af din ret til at dokumentere pålidelighed. 

 

Hent guide til dokumentation af pålidelighed(pdf)

Virksomheder

Skabelon

Her finder du den skabelon, du kan benytte til at samle de oplysninger, der er relevante, når du vil dokumentere din pålidelighed.

 

Hent skabelon til dokumentation af pålidelighed (docx)

 

Bemærk: Skabelonen er vejledende. Du er ikke forpligtet til at anvende skabelonen.

Har du yderligere spørgsmål?

Ønsker du yderligere oplysninger, henviser vi til vores FAQ, hvor vi har samlet de spørgsmål, vi oftest får stillet vedrørende dokumentation af pålidelighed.

Finder du stadig ikke svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Enhed for pålidelighedsvurdering via denne mail: ep@kfst.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet: Nyt om udbud

I nyhedsbrevet orienterer styrelsen løbende om de nyeste vejledninger, udbudsregler, arrangementer om udbud og andre nyheder om udbud og indkøb.