Pressemeddelelse

Invitation til Konkurrencerådets konference

Konkurrencerådet inviterer på onsdag til konferencen ”Velfungerende markeder – Konkurrence og regulering”. Gennem oplæg og paneldebatter sætter konferencen blandt andet fokus på, hvordan styrket konkurrence kan tage toppen af inflationen, konkurrencevenlig regulering i farmasektoren og hvad prissætning ved algoritmer betyder for konkurrencen.

Fiona Scott Morton, professor i økonomi ved Yale, og Konkurrencerådets formand, professor Christian Schultz indleder konferencen med oplæg om konkurrence og regulering.

Herefter fortsætter konferencen i tre parallelle sessioner med oplæg og paneldebatter:

  • Farmasektoren: Hvordan sikrer vi en konkurrencevenlig regulering?
  • Prissætning ved algoritmer: Hvad betyder de nye muligheder for konkurrencen?
  • Konkurrence og produktivitet: Hvordan kan styrket konkurrence via bedre regulering forbedre produktiviteten og tage toppen af inflationen?

I de tre temasessioner vil der deltage personer med særlig viden på de enkelte områder. De repræsenterer blandt andet danske- og udenlandske myndigheder, erhvervsorganisationer samt større virksomheder på de relevante markeder. Se listen nedenfor.

Alle er velkomne til at deltage i konferencen, som dog kræver tilmelding.

Oplægsholdere og deltagere i paneldebatter:

Farmasektoren: Hvordan sikrer vi en konkurrencevenlig regulering?

  • Oplæg ved Dr. Laura Nistor, EU-Kommissionen. (på engelsk)
  • Oplæg ved Niels Enemærke, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Oplæg ved Per Nielsen, Analysechef i Danmarks Apotekerforening
  • Oplæg ved Anders Munk-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet
  • Paneldebat modereret af Mikael Baden med panel bestående af Niels Enemærke, Anders Munk-Nielsen, Per Nielsen, Pernille Langgaard-Lauridsen (Lægemiddelindustriforeningen), Peter Jørgensen (Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler)

Hvad betyder prissætning ved algoritmer for konkurrencen?

Sessionen afholdes på engelsk.

  • Oplæg ved Ann Sofie Vrang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Oplæg ved Leon Musolff, ph.d. fra Princeton og postdoc ved Microsoft Research
  • Oplæg ved Antonio Capobianco, souschef for OECD Competition Division
  • Paneldebat modereret af Katrine Asp-Poulsen med panel bestående af Ann Sofie Vrang, Leon Musolff, Antonio Capobianco og Fiona Scott Morton

Konkurrence og produktivitet: Hvordan kan styrket konkurrence via bedre regulering forbedre produktiviteten og tage toppen af inflationen?

  • Oplæg ved Nicolai Kaarsen, chefkonsulent i DØRS
  • Oplæg ved Federica Maiorano, Senior Competition Expert i OECD Competition Division. Oplægget holdes på engelsk
  • Oplæg ved Jacob Schaumburg-Müller, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Paneldebat modereret af Lotte Thor Høgsberg med panel bestående af Nicolai Kaarsen, Jacob Schaumburg-Müller, Morten Granzau Nielsen (Dansk Industri), Ulrik Beck (Kraka), Mads Lundby Hansen (CEPOS)

Tid og sted

Onsdag 9. november klokken 8.30-13.00 i Eigtveds Pakhus, Strandgade 25D, 1401 København K.

For yderligere information

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.