Klager over udbud

 

Hvis du vil klage over udbud, skal du rette henvendelse til Klagenævnet for Udbud. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler ikke klager over konkrete sager.

Klager skal have en retlig interesse i at få konstateret, at udbudsreglerne er overtrådt, eller være anført på en liste over klageberettigede organisationer.

Klagenævnet har bl.a. kompetence til at tilkende tilbudsgivere erstatning for tab som følge af overtrædelse af udbudsreglerne. 

Med klagen skal indbetales et klagegebyr på 10.000 kr. Hvis klagen vedrører overtrædelse af EU's udbudsdirektiver er klagegebyret på 20.000 kr. Klagen kan afvises, hvis gebyret ikke betales inden for den frist, som formanden for klagenævnet har fastsat - eller hvis gebyret slet ikke indbetales. 

Gebyret kan tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold. 

Erhvervsstyrelsen: Vejledning indgivelse af klage til Klagenævnet for Udbud

Læs mere om Klagenævnet for Udbud hos Erhvervstyrelsen 

 


Klagen sendes til:

Klagenævnet for Udbud
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Tel.: +45 3529 1000 
E-mail: klfu@erst.dk

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler ikke klager

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler ikke klager over konkrete sager, men giver vejledende udtagelser ved principielle sager.

 

Klager over udbud i andre medlemsstater 

Du skal kontakte myndighederne i ordregiverens land, hvis du vil klage over udbud i andre EU-medlemsstater. Sammen med konkurrencemyndighederne i de øvrige europæiske lande har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dannet netværket Public Procurement Network - PPN. Netværket er et uformelt alternativ til at klage over EU-udbud ad rettens vej. Gennem netværket PPN kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen være behjælpelig med at skabe kontakt til den rette myndighed i ordregivers land. 

 

Sidst opdateret: 11. december 2017