Øvrige nyheder

20 år med fusionskontrol

DEBAT: Fusionskontrollen har spillet en vigtig rolle i dansk erhvervsliv de seneste 20 år, og er nu på vej ind i en ny tid, skriver Søren Bo Rasmussen, kontorchef i konkurrencecenter for Medier og Fusioner (MTF).

Af Søren Bo Rasmussen, chef for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fusionsenhed.

Forestil dig, at to store virksomheder slår sig sammen - uden videre. De svækker konkurrencen og skader både danske forbrugere og væksten i økonomien. Myndighederne har ikke mulighed for at gribe ind.

Sådan var det i EU frem til 1990 og i Danmark helt frem til årtusindskiftet. Store fusioner som Carlsberg/Tuborg, Spies/Tjæreborg, Danske Sukkerfabrikker/Danske Spritfabrikker er eksempler på fusioner, som er gennemført uden nogen form for konkurrencemæssig kontrol. Dermed ikke sagt, at de ikke ville være blevet godkendt, men kun hvis de ikke var til skade for konkurrencen og forbrugerne.

Danmark kan i disse dage fejre et lille jubilæum. 20 år med fusionskontrol. Det er et lille jubilæum i lyset af, at amerikanerne kunne fejre 100-året for deres fusionskontrol i 2014. Indtil for 20 år siden havde virksomhederne herhjemme kun pligt til at fortælle myndighederne, at de slog sig sammen. Vi brugte så oplysningen til statistik og kunne i øvrigt ikke gribe ind, hvis fusionen svækkede konkurrencen.

Blot en måneds tid efter fusionskontrollen blev indført, greb konkurrencemyndighederne ind for første gang. Nemlig i Danske Banks køb af Realdanmark. Fusionen kunne først godkendes, efter at banken blandt andet havde forpligtet sig til frasalg af aktier i Værdipapircentralen, PBS og Fondsbørsen og til at give konkurrenter rimelige vilkår og priser på fælles infrastruktur. Alt sammen for at sikre, at fusionen ikke hæmmede konkurrencen til skade for forbrugerne og resten af samfundet.

I dag behandler vi cirka 50 fusioner mellem store virksomheder hvert år. De fleste er ganske ukomplicerede og kan godkendes på få dage, men der er også fusioner, hvor vi griber ind for at forhindre svækkelse af konkurrencen, herunder monopollignende markedsstrukturer.

Der er mange penge på spil. OECD har beregnet, at fusioner, der skulle have været forbudt, i gennemsnit fører til prisstigninger på tre til fem procent. Da det drejer sig om store virksomheder og mange kunder, løber det op. Hertil kommer andre negative konsekvenser af svækket konkurrence: Mindre innovation, lavere vækst og mere ulige indkomstfordeling via overnormale avancer.

De danske regler om fusionskontrol er i sig selv ganske simple. Vi skal forbyde en fusion, hvis den hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, og hvis ikke skal vi godkende den.

Det komplicerede består så i, at vi skal vurdere konsekvenser for konkurrencen og afledte skadevirkninger for forbrugerne. Og her er virkelig sket noget gennem de 20 år. Vi er gået fra vurdering af markedsandele og simple analyser til at lægge vægt på langt flere elementer og ret omfattende økonomiske analyser. Empirisk evidens spiller en større rolle. Samlet set har vi et betydeligt bedre grundlag for at træffe den rigtige afgørelse.

Fusionskontrollen har vist sin effekt - også præventivt. Den indebærer, at vi som konkurrencemyndighed kan stille virksomhederne et forbud i udsigt, med mindre de kan fjerne årsagen til vores konkurrencemæssige betænkeligheder.

Gennem årene har fusionskontrollen blandt andet ført til, at Danish Crown solgte en forædlingsfabrik for at kunne overtage Steff-Houlberg i 2002, Norske Arcus-Gruppen solgte Brøndums ved den såkaldte snapse-fusion i 2013, og denne sommer frasolgte SEAS-NVE 107.000 gaskundeaftaler for at kunne overtage dele af Ørsted. Alt sammen for at sikre konkurrencen på centrale markeder.

Det er også sket, at parterne ikke kan eller har ønsket at fjerne vores konkurrencemæssige betænkeligheder. Så skal vi forbyde fusionen. Typisk når vi ikke dertil, fordi anmeldelsen trækkes tilbage, inden der træffes en formel afgørelse. Det var for eksempel tilfældet, da JP/Politiken ville overtage Børsen i 2017 og senest da HusCompagniet ville overtage eurodan-huse i sommer.

Kun én gang har det været nødvendigt at træffe en egentlig afgørelse om at forbyde en fusion. Det var Lemvigh-Müllers ønske om at overtage Brdr. A&O Johansen i 2008, og fusionen blev forbudt, fordi den ville have hæmmet konkurrencen betydeligt på både el- og vvs-markedet.

Vi har derfor at gøre med en jubilar, der har haft central betydning for dansk erhvervsliv de seneste tyve år og også fortsat vil få det. Opgaven bliver ikke nødvendigvis nemmere, i takt med at markederne bliver mere digitale, og større platforme spiller en stigende rolle i økonomien. Det er noget af det, som optager danske og internationale konkurrenceøkonomer og –jurister, og som vi også selv bruger meget tid på.

Vi er på vej ind i en ny tid, hvor også fusionskontrollen står overfor spændende udfordringer.

 

Bragt i Børsen 12. oktober 2020