Skip navigation

Økonomisk regulering understøtter teknologisk udvikling og omkostningseffektiv grøn omstilling

05. november 2019

Vandselskaberne har samlet set gode muligheder for at finansiere grøn omstilling. Effektiviseringskrav understøtter både en omkostningseffektiv omstilling og vandsektorens efterspørgsel efter ny teknologi og innovative løsninger.

Af Thomas Bue Bjørner, Laurids Røge og Tone Madsen, Forsyningssekretariatet

DANVA har ikke belæg for at påstå, at reguleringen hæmmer sektoren i grøn omstilling og teknologiudvikling, når de i sit indlæg i WaterTech den 29. oktober 2019 skriver dette. Det forholder sig stik modsat.

Rige muligheder for finansiering af grøn omstilling

Vandselskaberne har siden 2010 fået en milliard kroner til nye projekter inden for miljø, klima, og så videre. Det viser de seneste opgørelser for sektorens økonomi. Pengene gives som tillæg til selskabernes indtægtsrammer, og som de kan søge om, hvis der er kommunalpolitisk grønt lys til ansøgningen og den deraf følgende stigning i vandprisen. Pengene er gået til flere hundrede nye projekter. Tallene peger også på, at udgifterne til disse nye opgaver har været stigende, og at tendensen vil fortsætte.
Herudover ligger der i dag 2,3 milliarder kroner i frie midler i de danske vandselskaber. Det svarer til cirka 15 procent af sektorens samlede indtægtsrammer. Tallet er de henlæggelser, der ikke er knyttet til afdrag og renter på eksisterende investeringer. Tallet er den samlede sektors frie likvide midler, som allerede er opkrævet hos forbrugerne. Sektoren kan overveje at anvende disse midler til at investere innovativt og på en måde, der understøtter regeringens klimamål. Tallet er baseret på selskabernes offentligt tilgængelige regnskaber for 2018.

Reguleringen understøtter teknologiudvikling

Monopoler er sjældent effektive. Vandselskaberne er monopoler og dermed ikke udsat for det konkurrencepres, som tvinger virksomheder på konkurrenceudsatte markeder til blandt andet at investere i ny teknologi, der anvender ressourcerne bedre. Reguleringen skal kompensere for det manglende konkurrencepres, så levering af rent vand og bæredygtig håndtering af spildevand ikke bliver unødvendigt dyr. Husholdninger og virksomheder skal ikke betale overpris for vand.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget siden 2009 været enige om, at vandselskaberne skal have et ”konkurrencepres” ved hjælp af de effektiviseringskrav, vi sætter. Effektiviseringskrav skal tilskynde til højere produktivitet. Vandselskaber bliver mere produktive, når de fx køber ny teknologi i forbindelse med geninvesteringer i infrastruktur og anlæg. Det har de fleste selskaber midler til i indtægtsrammernes investeringstillæg.

Effektiviseringskravene bidrager med andre ord til, at vandselskaber hele tiden efterspørger teknologiudvikling og innovative løsninger fra vandteknologiproducerende virksomheder, der både øger bæredygtigheden og sænker omkostningerne eksempelvis gennem lavere energiforbrug. På den måde kan den danske vandsektor kontinuerligt følge med både stigende miljøkrav og med produktivitetsudviklingen i resten af den danske økonomi. Til gavn for både husholdningernes pengepunk, vandforbrugende virksomheders konkurrenceevne og en omkostningseffektiv omstilling.

Vandsektoren er ikke effektiv – men den er på vej

I 2001-2015 var produktiviteten i den danske forsyningssektor negativ – i modsætning til resten af økonomien. Det afspejler sig i et stort effektiviseringspotentiale. Bare i år er det sektor-interne potentiale for vand- og spildevandsselskaber på 771 millioner kroner – dvs. de mindst effektive selskabers efterslæb i forhold til de mest effektive. Heri er ikke indregnet sektorens efterslæb i forhold til resten af samfundets produktivitetsniveau. Når vi i vores artikel om udviklingen i vandsektorens økonomi 2010-2019 viser, at vandselskaberne har effektiviseret i perioden 2010-2019 betyder det således ikke, at effektiviteten i sektoren er på et højt niveau. Men sektoren er på vej.

Indlægget er bragt i WaterTech, 5. november 2019