Skip navigation

Misforståelser af Konkurrencerådets realkreditanalyse

05. januar 2018

Mellem jul og nytår har Jyllandsposten og finans.dk bragt artikler, som indeholder nogle påstande om konklusionerne i Konkurrencerådets rapport om konkurrencen på realkreditmarkedet (realkreditrapporten). Disse påstande har vi svært ved at genkende.

Af prof. Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet og Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Christian Schultz og Jakob Hald

For det første fremføres det, at realkreditrapporten skulle bygge på det synspunkt, at der for realkreditinstitutter ikke skulle være omkostninger forbundet med at holde mere egenkapital. Det er ikke korrekt. Det fremgår netop af realkreditrapporten, at en stigning i kravet til kapitalens kvalitet isoleret set øger kapitalomkostningerne. Det skal dog også ses i lyset af, at mere kapital gør institutterne mere robuste, hvilket isoleret set må forventes at reducere deres finansieringsomkostninger. Det er derfor et empirisk spørgsmål, hvor stor effekten på låneomkostningerne i sidste ende vil være.

Det er derimod korrekt, at det i realkreditrapporten vurderes, at virkningen på bidragssatserne af de nye kapitalkrav er relativt beskeden, og at de ikke kan forklare den meget kraftige stigning i bidragssatserne siden 2009.

For det andet fremføres det i artiklen, at realkreditrapporten skulle konkludere, at de regulatoriske kapitalkrav ikke er sat op siden krisen. Det er ikke korrekt. Det fremgår klart af rapporten (fx illustreret i rapportens figur 4.4), at kapitalkravene er sat op siden krisen. Men det fremgår også, at stigningen i det samlede kapitalkrav skal ses i sammenhæng med, at realkreditinstitutterne i årene lige før krisen fik adgang til at anvende såkaldt interne modeller i deres opgørelse af kapitalkravene op til krisen. De nye metoder medførte for realkreditinstitutterne et væsentligt fald i kapitalkravene via et meget markant fald i risikovægtene, som desuden er med til at afgøre, hvor meget kapital der skal tilføres efter de kommende regler.

I artiklerne er Jesper Rangvid herudover citeret for, at Konkurrencerådet skulle have misset hele pointen om, at kravene til egentlig egenkapital er steget siden krisen. Dette er ikke korrekt.

I Konkurrencerådets analyse skrives fx i indledningen:

”De allerede vedtagne regulatoriske kapitalkrav i 2019 for de fire store realkreditinstitutter er samlet set ikke strammere, end de var i 2006/2007, dvs. før institutterne overgik til at anvende såkaldte interne metoder (IRB-modeller) til udregning af risikovægte. Kravet til kapitalens kvalitet (tabsabsorberende evne) er imidlertid forøget.”

Udviklingen i kravene til egenkapitalens sammensætning er derudover behandlet mere grundigt i selve analysen, og på side 101 skrives:

”Det samlede krav til kernekapital (som andel af balancen) er som nævnt omtrent det samme eller lidt lavere i 2019 end i 2005/2006. Det dækker dog over, at der er sket en væsentlig stigning i kravet til egentlig kernekapital, mens mindstekravet til hybrid kernekapital omvendt er sat ned. Desuden er de krav ift. tabsabsorbtionsevne, der stilles til hybrid kernekapital forøget. Det er udtryk for en stigning i kravet til kapitalens kvalitet, som isoleret set øger egenkapitalomkostningerne.”

Så pointen er ikke misset – den står der faktisk ret tydeligt. Men det vurderes, at stigningen i kapitalkravene ikke forklarer den stigning i bidragssatserne, der er set siden 2009. I indledningen står således:

”Fx vil en stigning i egenkapitalen på 50 pct. – fx 4 til 6 pct. af udlånet – under rimelige antagelser kræve en bidragsstigning på under 0,1 procentpoint for at sikre uændret solvens”.

I disse regneeksempler ses i øvrigt alene på effekten af øget egenkapital. Beregningerne tager ikke hensyn til, at egentlig egenkapital skal erstatte andre kapitalformer, der også er relativt dyr i forhold til mere almindelig gæld.

Bragt på finans.dk 5. januar 2018