Konsortier er velkomne i konkurrencer

27. april 2016

Mindre virksomheder har fået bedre muligheder for at byde på offentlige opgaver, de ellers var for små til.

Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Jakob Hald

Af Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Udbudsloven gør det lettere end tidligere for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) at gå sammen i konsortier og byde på offentlige opgaver. Det var et klart politisk ønske, at SMV’er skulle tilgodeses, da loven blev udarbejdet. Og det blev de.

Børsen skrev mandag, at virksomheder er tvunget til enten at afstå fra at byde på offentlige opgaver eller at indgå ulovlige konsortier. Det er ikke korrekt. Tværtimod.

Mange konsortier vil være lovlige i forhold til konkurrencereglerne. Enten fordi deltagerne ikke er konkurrenter, eller fordi de konkurrencemæssige fordele ved at gå sammen, overstiger de konkurrencemæssige ulemper. 

Men lige som det er skadeligt, når konkurrenter koordinerer deres tilbud, så kan det være skadeligt, hvis to eller flere virksomheder sætter konkurrencen ud af spil ved at aftale kun at give et enkelt bud som et konsortium. Konsekvensen er, at den offentlige myndighed risikerer ikke at få løst sin opgave til den pris eller kvalitet, som den ville få, hvis konkurrencen var til stede.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet ”Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven”, ”Vejledning i konsortiedannelse” samt ”Udbud med deltagelse af konsortier”. Alle tre vejledninger kan findes på vores hjemmeside. Og vores praksis er helt på linje med vores nabolande.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inviterer i øvrigt interessenter til et dialogmøde i juni om konsortiedannelse i forbindelse med offentlige udbud.

Sidste år gav vi uformel vejledning i to sager om konsortier. I begge sager vurderede vi umiddelbart, at der ud fra de forelagte oplysninger ikke var noget problem i relation til konkurrencereglerne. 

I den ene sag gik to virksomheder sammen i et konsortium. Her udnyttede de, at de hver især havde en særlig ekspertise og viden om den opgave, der skulle løses, som den anden virksomhed ikke havde. Det var derfor klart, at der var væsentlige effektivitetsfordele ved samarbejdet, der også kom kunden til gode. Virksomhederne fortsatte herefter med at etablere konsortiet og bød på opgaven.

I den konkrete sag, som Børsen omtaler, havde Vejdirektoratet udbudt vejstriber i tre forskellige distrikter i Danmark. LKF og Eurostar dannede et konsortium, hvor de i fællesskab bød på opgaverne. Konkurrenceankenævnet har, med sin kendelse, bekræftet at samarbejdet mellem LKF og Eurostar var ulovligt, fordi de to virksomheder var i stand til hver især at byde på de enkelte distrikter, og fordi de ikke havde bevist, at samarbejdet var bedre for konkurrencen end uden. 

Vejdirektoratet udbød senere opgaven med vejstriberne igen. Her bød LKF og Eurostar individuelt på alle distrikter. Eurostar vandt to af distrikterne, mens LKF ikke vandt nogen.

Der er nogle enkle tommelfingerregler, når det handler om samarbejde mellem konkurrenter. Virksomheder, der hver især kan byde på og løfte opgaven alene, må normalt ikke byde i fællesskab. Hvis de konkurrencemæssige fordele ved konsortiet - blandt andet i form af effektivitetsgevinster - overstiger de konkurrencemæssige ulemper, kan det alligevel være muligt at samarbejde i et konsortium.

Derimod må virksomheder, som åbenlyst ikke har eller kan opnå kapacitet til at byde alene, gerne gå sammen og byde i fællesskab. Konsortier er velkomne.

Dette debatindlæg blev bragt af Børsen i en kortere version den 26. april 2016.