Øvrige nyheder
Vejledning om vurdering af pålidelighed er ude nu
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop offentliggjort ”Vejledning om vurdering af pålidelighed”. Vejledningen gennemgår de nye regler og processer omkring dokumentation af pålidelighed, som betyder at ordregivere skal til at indhente vejledende udtalelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Formålet med vejledningen er at hjælpe offentlige ordregivere og virksomheder, når en virksomhed er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde i udbudsloven og ønsker at dokumentere sin pålidelighed.
Målgruppen for vejledningen er ordregivere, som ønsker vejledning i de nye proceskrav og hvordan en vejledende udtalelse til vurdering af virksomheders pålidelighed i udbud indhentes. Vejledningen har også til formål at hjælpe virksomheder til hvordan de skal dokumenterer deres pålidelighed. Vejledningen gennemgår virksomheders rolle og ansvar, suppleret med praktiske eksempler ift. at dokumentere pålidelighed
Du kan finde vejledningen på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside her
Tilmeld dig nyhedsbrevet: Nyt om udbud
I nyhedsbrevet orienterer styrelsen løbende om de nyeste vejledninger, udbudsregler, arrangementer om udbud og andre nyheder om udbud og indkøb.