Øvrige nyheder

Brug eCertis og se dokumentationskrav ved udbud i hele EU

eCertis er et online informationssystem, som kan vise de forskellige certifikater til dokumentation for udelukkelse og egnethed ved udbudsprocedurer rundt om i EU. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver i dag en vejledning på 11 sider, der i ord og billeder viser, hvordan eCertis anvendes.

Databasen kan både bruges af ordregivere og af ansøgere/tilbudsgivere.

I udbud, hvor ansøgere eller tilbudsgivere fra andre EU-medlemslande deltager, kan ordregivere anvende Europa-Kommissionens online database eCertis til at identificere dokumentation fra andre EU-medlemsstater.

Som ansøger eller tilbudsgiver kan eCertis bruges til at identificere dokumentation, der skal vedlægges ansøgninger og tilbud i et andet EU-medlemsland.

eCertis har et dansk interface og udvidede søgemuligheder. Det er udformet som et opslagsredskab, og oplysningerne i systemet opdateres af de nationale myndigheder i de enkelte EU-medlemslande.

Vejledningen eCertis – Sådan virker det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver en grundig gennemgang af, hvordan du finder frem til de rette udenlandske certifikater i databasen.

Hent vejledningen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: eCertis – Sådan virker det

eCertis kan tilgås på denne webadresse:

https://ec.europa.eu/tools/ecertis/#/search 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet: Nyt om udbud

I nyhedsbrevet orienterer styrelsen løbende om de nyeste vejledninger, udbudsregler, arrangementer om udbud og andre nyheder om udbud og indkøb.

For at se dette indhold, skal du acceptere cookies.