Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Kjell & Co Elektronik AB’s erhvervelse af AV-cables.dk ApS

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af transaktionen, hvor Kjell & Co Elektronik AB erhverver 100% af aktierne i AV-cables.dk ApS.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Kjell & Co Elektronik AB vil opnå enekontrol med AV-cables.dk ApS efter transaktionens gennemførelse.

AV-cables.dk ApS er en dansk etableret e-handelsvirksomhed, som fokuserer på salg af lyd/video-kabler (AV-kabler) og andet elektronisk tilbehør. AV-cables.dk ApS sælger forskellige typer af produkter, herunder elektronisk tilbehør, computerkabler, elektronikvarer, andre kabler, lydkabler og adaptere, bokse samt stik.

Kjell & Co Elektronik AB er et selskab, som er en del af Kjell & Co Elektronik enheden, der ejes og kontrolleres af FSN Capital Fund IV AS, der er en uafhængig private equity-fond med portefølje selskaber, herunder EET Danmark A/S, der distribuerer teknologiprodukter, tilbehør og forbrugerelektronik til detailhandlere i 24 lande i Europa, inklusiv Danmark. Kjell & Co Elektronik AB er forhandler af hjemmeelektronik og tilbehør til hjemmeelektronik i Norge og Sverige.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 15. april 2021, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail kfst@kfst.dk 

Mrk.: Fusion Kjell&Co/AV-cables

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Elisabeth Simonsen, tlf. 4171 5070 eller e-mail esi@kfst.dk

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.

For at se dette indhold, skal du acceptere cookies.