Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af etablering af et selvstændigt fungerende joint venture, Axione, mellem Bouygues Energies&Services og Mirova

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse vedrørende etableringen af det selvstændigt fungerende joint venture, Axione, mellem Bouygues Energies&Services og Mirova.

Oprettelsen af joint venturet udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Bouygues Energies&Service er del af Bouygues-gruppen, der er et fransk børsnoteret selskab. Bouygues-gruppen er bl.a. aktiv inden for entrepriser, fast ejendom, veje, medier og telekommunikation.

Mirova er del af Groupe BPCE. Koncernen er primært aktiv inden for bankvirksomhed, men har også aktiviteter inden for bl.a. fast ejendom.

Axione er i dag et datterselskab under Bouygues Energies&Services, som i dag ejer 100 pct. af Axione. Efter oprettelsen af joint venturet vil ejerskabet og kontrollen være delt mellem Bouygues Energies&Services og Mirova. Joint venturet, Axione, vil være aktivt i Frankrig og Gabon inden for telekommunikation, herunder etablering og drift af fibernetværk, samt trådløse netværk til mobiltelefoni.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 21. december 2018 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion - Axione

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Kim Svendsen, tlf. 4171 5157 eller e-mail ksv@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.

For at se dette indhold, skal du acceptere cookies.