Øvrige nyheder

Udkast til forenklet anmeldelse af Pioneer Point Partners LLP og Davidson Kempner Capital Management L.P.’s erhvervelse af fælles kontrol over Brockwell Energy Limited

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til en forenklet anmeldelse af Pioneer Point Partners LLP (”Pioneer Point Partners”) og Davidson Kempner Capital Management L.P.’s (”Davidson Kempner”) erhvervelse af fælles kontrol over Brockwell Energy Limited.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Brockwell Energy Limited er aktiv inden for energiprojekter, i overvejende grad i Skotland. Brockwell Energy Limited har ingen aktiviteter i Danmark.

Pioneer Point Partners er et investeringsselskab, der fokuserer på europæiske selskaber, der beskæftiger sig med energi, miljø og/eller vand.

Davidson Kempner er et globalt investeringsselskab, der rådgiver diverse private investeringsfonde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 15. oktober 2018 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Pioneer Point Partners og Davidson Kempners erhvervelse af fælleskontrol over Brockwell Energy Limited.

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Maria Rossmann, tlf. 4171 5207 eller e-mail mar@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.

For at se dette indhold, skal du acceptere cookies.