Øvrige nyheder

Almindelig anmeldelse af Matas A/S' erhvervelse af enekontrol over Firtal Group ApS

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 29. august 2018 modtaget et udkast til almindelig anmeldelse af Matas A/S’ erhvervelse af enekontrol over Firtal Group ApS. Som led i fusionen vil Firtal Group ApS erhverve fælles kontrol over Geniads ApS sammen med JB Holding Company ApS.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Firtal er aktiv inden for onlinesalg af plejeprodukter til mænd, helsekost, håndkøbsmedicin, forbrugerelektronik samt diverse. Firtal har ingen fysiske udsalgssteder. Firtal har bl.a. salgsaktiviteter gennem made4men.dk, menscare.dk, helsebixen.dk, mv.

Matas ejer og driver Matas-kæden, som består af egne ejede fysiske butikker, én associeret butik på Grønland samt de to webshops matas.dk og stylebox.dk. Matas A/S er primært aktiv inden for kosmetik og personlig pleje, helsekost og håndkøbsmedicin.

Geniads er et konsulentbureau, som er specialiseret i betalt markedsføring på søgemaskiner som fx Google, Bing mv.

Styrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 12. oktober 2018 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion: Matas A/S/Firtal Group ApS.

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos Specialkonsulent Mai Enø Andersen, tlf. 4171 5194 eller e-mail mea@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.

For at se dette indhold, skal du acceptere cookies.