Afgørelse

Nummer
KL-1-2020 og kl-2-2020

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegraensende aftaler

Axel Kaufmann ApS og Hugo Boss Nordic ApS mod Konkurrencerådet - sagen er anket til Sø- og Handelsretten

Konkurrenceankenævnet har afgjort to sager om ulovlig udveksling af informationer mellem på den ene side Hugo Boss og på den anden side henholdsvis Kaufmann og Ginsborg. I begge sager stadfæstede ankenævnet, at virksomhedernes udveksling af blandt andet priser var i strid med konkurrencereglerne.

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelser i to sager. Sagerne vedrører informationsudveksling mellem Hugo Boss og tøjforhandlerne Kaufmann og Ginsborg. 
Omdrejningspunktet i sagerne er informationsudvekslingen på det såkaldte ”horisontale niveau”, hvor Hugo Boss sælger tøj til forbrugerne i egne butikker i konkurrence med Kaufmann og Ginsborg. Udvekslingen af information om priser, rabatter og mængder mellem de konkurrerende tøjforhandlere kan have betydet færre varer på udsalg og lavere rabatter. 
Ud over den horisontale forbindelse til Ginsborg og Kaufmann, har Hugo Boss også haft en såkaldt ”vertikal forbindelse”, idet Hugo Boss er leverandør til de to forhandlere. 
I den ene sag har Hugo Boss og Kaufmann udvekslet informationer om priser med videre fra januar 2014 til november 2017. Og i den anden sag har Hugo Boss og Ginsborg fra december 2014 til april 2018 tilsvarende udvekslet informationer.
Konkurrencerådet har besluttet, at sagerne skal anmeldes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) for en strafferetlig forfølgelse. Anmeldelsen har afventet Konkurrenceankenævnets afgørelse.

Se også Konkurrenceankenævnets kendelse i sagen om Hugo Boss Nordic ApS mod Konkurrencerådet

Ankehistorik