Leje af briller i 36 måneder

2004 - 7242/7-86

31. maj 2005

En kontrakt vedrørende leje af briller blev fortolket til fordel for forbrugeren, således at denne kunne opsige kontrakten med et rimeligt varsel. Et vilkår om 36 måneders bundethed er byrdefyldt og usædvanligt og bør derfor være fremhævet. Forlig tilsidesat som urimeligt.

En forbruger indgik den 7. november 2002 en aftale med en optiker om leje af et par briller. Forbrugeren fik udleveret en kontrakt, hvoraf det fremgik at lejeperioden var fra december 2002 til december 2005 (36 måneder). Lejeprisen var 186 kr. pr. måned. Det fremgik endvidere af lejevilkårene, at der ved misligholdelse automatisk påløber et rykkergebyr på 200 kr.

Forbrugerens syn blev i løbet af det første år dårligere, og han kontaktede derfor optikeren for at finde en løsning på problemet. Brillerne blev i den forbindelse kulancemæssigt ombyttet. Forbrugeren var imidlertid stadig ikke tilfreds med brillerne, og han kontaktede derfor Forbrugerstyrelsen for at få et råd om, hvordan han var stillet, da kontrakten ikke indeholdt retningslinier for, hvordan man var stillet ved opsigelse.

Forbrugeren afleverede d. 14. april 2004 brillerne til optikeren sammen med en opsigelse af aftalen og indbragte samtidig sagen for Forbrugerklagenævnet. Da forbrugeren som konsekvens af sin opsigelse var holdt op med at betale leje, sendte optikeren sagen til inkasso, selvom han på dette tidspunkt var bekendt med, at sagen verserede ved Forbrugerklagenævnet. For at undgå yderligere omkostninger underskrev forbrugeren d. 17. august 2004 et frivilligt forlig, hvor han erkendte at skylde optikeren 5.384 kr.

Forbrugerklagenævnet traf følgende afgørelse: ”Lejekontraktens § 5 indeholder en bestemmelse om, at lejebeløb, der ikke betales rettidig, automatisk udløser et rykkergebyr på 200 kr. Dette kontraktvilkår er i strid med rentelovens § 9 b, stk. 2, hvorefter der højst kan kræves et rykkergebyr på 100 kr. inkl. moms for en rykkerskrivelse. Det fremgår desuden af rentelovens § 9 b, stk. 4, at bestemmelsen ikke kan fraviges ved aftale til skade for forbrugeren. Vilkåret i lejekontraktens § 5 er derfor ugyldigt.

Det er anført i lejekontraktens § 1, at løbetiden og lejebeløb er angivet i skemaet. Skemaet anfører en lejeperiode på 36 måneder. Bestemmelsen angiver tillige, at det lejede til enhver tid er omfattet af udlejers garanti. Af lejekontraktens § 2 fremgår, at det lejede skal tilbageleveres til udlejer ved lejeperiodens ophør.

Kontraktens vilkår om lejeperiodens varighed har ikke været genstand for individuel behandling, og tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkningen heraf skal derfor afgøres på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren, jf. aftalelovens § 38 b, stk. 1.

En almindelig læsning af kontrakten i sin helhed giver ikke læseren det indtryk, at vilkåret om lejeperiodens varighed også betyder, at kontrakten er uopsigelig i hele denne periode, eftersom kontrakten hverken indeholder bestemmelser om opsigelsesfrister eller om uopsigelighed. Samtidig er en bestemmelse om flere års uopsigelighed et usædvanligt og byrdefuldt vilkår, som i givet fald burde have været særligt fremhævet.

Nævnet finder herefter, at klageren har været berettiget til at forstå aftalen således, at den kan opsiges med et rimeligt varsel.

Da indklagede allerede i december 2003 gennem klagerens reklamation var gjort bekendt med, at klageren ikke længere ønskede at gøre brug af det lejede, og da klageren – som var usikker på sin retsstilling – har fulgt reklamationen op ved at indgive klage til Forbrugerklagenævnet, hvilket indklagede blev bekendt med i marts 2004, ligesom indklagede i løbet af april 2004 har modtaget klagerens formelle opsigelse samt fået brillerne retur, findes klageren at have krav på at blive løst fra kontrakten med udgangen af april 2004. 

Der kan, så længe en sag verserer for et klagenævn, ikke anlægges sag ved domstolene vedrørende de spørgsmål, som klagen omfatter, jf. § 3 i lov om forbrugerklager, og det har derfor været i strid med § 9 i inkassoloven om god inkassoskik, at det af indklagede antagne inkassobureau har taget indklagedes krav til inkasso og formået klageren til den 11. august 2004 at underskrive et frivilligt forlig. Nævnet finder på denne baggrund, at det vil være urimeligt og i strid med redelig handlemåde at gøre forliget gældende, og at forliget derfor må anses for uforbindende for klageren, jf. herved aftalelovens § 36, sammenholdt med § 38 c. Klageren – som var ophørt med at betale i henhold til kontrakten pr. 1. maj 2004 – findes herefter at være berettiget til at få tilbagebetalt de beløb, som klageren efterfølgende har betalt i henhold til det frivillige forlig.

Klagerens efterfølgende betalinger må anses for at være foretaget under forbehold om senere tilbagesøgning som følge af den skete opsigelse af kontrakten, og klageren kan derfor kræve tilbagebetaling af de betalte beløb forrentet med renter efter renteloven fra de respektive beløbs forfaldstidspunkter, jf. herved rentelovens § 3, stk. 1.” Optikeren blev endvidere pålagt at betale Forbrugerstyrelsens udgifter til sagens behandling med 4.700 kr.