Spørgsmål og svar om økonomiske rammer

I skal i forbindelse med årsregnskabet indberette jeres samlede indtægter.

De samlede indtægter omfatter alle de indtægter, der er knyttet til jeres hovedvirksomhed.

Jeres samlede indtægter i de enkelte år opgøres som:

  • Indtægter fra faste og variable takster, anlægsbidrag, tilslutningsbidrag, supplerende tilslutningsbidrag, særbidrag og gebyrer.
  • Andre indtægter, herunder eksempelvis:
    • Indtægter fra kommunale vejbidrag
    • Indtægter fra behandlingen af spildevand fra tømningsordninger eller andre vandselskaber
    • Indtægter fra levering af målerdata
    • Indtægter fra salg, forpagtning, udlejning eller lignende af overskudskapacitet i vandselskabets anlæg
    • Indtægter fra salg af overskuds- eller biprodukter samt salg af energi.
    • Finansielle indtægter, herunder renteindtægter, realiserede kursgevinster vedrørende værdipapirer med mere og lignende.
    • Overskud, som er indgået i vandselskabet fra vandselskabets udøvelse af tilknyttet virksomhed.

Derimod er indtægter, som har karakter af indskud i selskabet, ikke en del af de samlede indtægter.

I skal i forbindelse med kontrollen af de udmeldte prislofter for 2015 og 2016 indberette jeres primære indtægter i et reguleringsregnskab.

De primære indtægter omfatter alle de indtægter, der er tilknyttet jeres primære drift.

Jeres primære indtægter omfatter følgende posteringer:

  • Indtægter fra kubikmetertakster, faste takster, særbidrag, målergebyrer samt andre takster og gebyrer.
  • Andre indtægter, herunder eksempelvis:
  • Tilkendte erstatninger eller lignede (som ikke vedrører anlægsaktiver)
  • Spildevandsselskabers indtægter fra kommunale vejbidrag
  • Indtægter fra behandlingen af spildevand fra tømningsordninger
  • Indtægter fra måleraflæsning på vegne af andre selskaber
  • Indtægter fra udlejning af antenne på vandtårne Andre lignede former for indtægter knyttet til selskabets primære aktiviteter.
Indtægter, som har karakter af indskud i selskabet, er ikke en del af de primære indtægter. Indtægter fra tilslutningsbidrag og fra salg af anlægsaktiver mv. indgår ikke i opgørelser af primære indtægter, men indgår i stedet som modregning i opgørelsen af anvendelsen af investeringstillæggene.

I kan henlægge forskellen mellem jeres indtægter og jeres faktiske omkostninger i et kalenderår. Henlæggelsen kan anvendes inden for jeres selskab, herunder til nedsættelse af takster, som egenkapital, til drift eller anlæg, herunder til teknologiudvikling i vandselskabet og i overensstemmelse med reglerne om jeres deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Ovenstående gælder også en eventuel resterende ekstraordinær effektiviseringsgevinst efter den gamle prisloftbekendtgørelse. 


I skal hvert andet år senest den 15. april indberette oplysninger om jeres økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet. Indberetning skal ske for hver forsyningsart for sig. Spildevandsforsyningsselskaberne skal indberette oplysningerne i ulige år, og vandforsyningsselskaber skal indberette oplysningerne i lige år. I 2016 er indberetningsfristen dog den 15. maj.

I skal dog hvert år senest den 15. april indberette et årsregnskab til brug for kontrol med overholdelse af den økonomiske ramme.

NB: Husk at I i 2016 og 2017 også skal indberette et reguleringsregnskab og et investeringsregnskab til kontrollen af jeres prislofter for 2015 henholdsvis 2016. 

Nej, det er ikke muligt at forlænge fristerne efter bekendtgørelsen om økonomiske rammer. 

Forsyningssekretariatet kan justere den økonomiske ramme, hvis jeres aktiviteter eller omkostninger ændres væsentligt. 

I har mulighed for at få tillæg til blandt andet statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål, nødvendige omkostninger eller erstatninger i forbindelse med flytning af forsyningsledninger efter gæsteprincippet, medfinansieringsprojekter eller supplerende investeringstillæg. I skal ansøge om tillæg samtidig med indberetning senest den 15. april. I kan dog tidligst søge om tillæg i 2017 på baggrund af afholdte omkostninger i 2016.

Tillægget gives på baggrund af afholdte udgifter, og I opnår derfor først tillægget i jeres økonomiske ramme, når I har afholdt udgifterne. Hvis I eksempelvis afholder udgifter i 2017, vil I kunne indberette det samtidig med årsregnskabet i 2018. I vil herefter få tillægget i 2019.

I har dog mulighed for at anmode om en forhåndsgodkendelse af, at betingelserne for at få tillægget er opfyldt. Der er ingen frist for anmodning om forhåndsgodkendelse. I skal dog i anmodningen gøre udtrykkeligt opmærksom på, at I ønsker en forhåndsgodkendelse.

Reglerne indeholder ikke krav mht. regnskabsår. Men jeres økonomiske rammer bliver fastsat gældende for kalenderår, og I skal til brug herfor indberette et årsregnskab senest 15. april.

Selvom I har et skævt regnskabsår, skal I stadig sende jeres indberetning til os senest den 15. april.

Ja, etablering af fysiske tilslutninger (stikledninger mv.) er en forudsætning for, at I kan levere vand og derfor en del af jeres hovedaktivitet.

Hvornår er fristen for optagelse af lån til underfinansierede investeringer?

fristen for optagelse af lån til underfinansierede investeringer er i 2016 rykket til den 15. maj

Hvis I har optaget lån til underfinansierede investeringer:

  • Jeres revisor skal bekræfte, at lånet er optaget, og at det præcis svarer til det beløb, der er underfinansieret
  • I skal indberette det eventuelle afdrag I har betalt på lånet i 2015
Såfremt I ønsker at indgå i benchmarkingen i år (2016), skal I indberette dette til os senest den 1. maj. Deltagelsen i benchmarkingen påvirker ikke jeres økonomiske rammer og er udelukkende for, at I kan få information om jeres egen effektivitet.

Såfremt I ønsker at deltage, skal I sende i oplyse dette i en e-mail til vand@kfst.dk.

Hvis I tidligere har fået godkendt miljø- og servicemål, bliver disse automatisk videreført til de økonomiske rammer. I skal derfor ikke søge om videreførelse af allerede-godkendte miljø- og servicemål. I skal kun indberette de faktiske omkostninger I har afholdt hertil i 2015.

Det er ikke muligt at søge om tillæg til de økonomiske rammer i 2016. Bemærk dog, at de tidligere godkendte miljø- og servicemål automatisk videreføres til de økonomiske rammer.

Det er muligt at søge om forhåndsgodkendelse af tillæg. I kan søge om forhåndsgodkendelse hele året.

I skal ikke indberette intern overvågning i år, da intern overvågning udgår.