Konkurrencestyrelsens assistance i udlandet

Fokus på overtrædelser af reglerne i andre lande

Når danske virksomheder deltager i offentlige udbud i andre europæiske lande, er der en flerhed af barrierer og hindringer, som virksomhederne kan støde på.Det kommer danske virksomheder til skade og betyder, at danske virksomheder ikke får den andel af leverancerne til den offentlige sektor i udlandet, som de i forhold til deres eksportpotentiale burde have.

Konkurrencestyrelsen tog i 1996 fat på at rette op på denne skævhed. Styrelsen intensiverer nu sin indsats på området. Det er en stor og svær opgave, der kun lader sig løse på langt sigt og ved samarbejde med EU-Kommissionen og mellem de nationale udbudsmyndigheder på tværs af grænserne.

Assistance til danske virksomheder

Et vigtigt led i løsningen af denne opgave er at yde assistance til danske virksomheder, der støder på barrierer for deres deltagelse i udenlandske offentlige udbud. Sådanne barrierer kan være anvendelse af ulovlige udvælgelses- eller tildelingskriterier, brug af tekniske specifikationer, der indebærer diskrimination af tilbudsgivere fra andre lande end ordregiverens, fortolkning af udbudsreglerne til gunst for tilbudsgivere fra ordregivers hjemland, og - ikke mindst - undladelse af at udbyde en offentlig kontrakt i EU-udbud, selvom kontrakten er udbudspligtig.

Virksomheder, der kommer ud for problemer af denne art, kan henvende sig til Konkurrencestyrelsen. Klik her for at læse hvilke konkrete oplysninger Konkurrencestyrelsen skal have for at vurdere sagen.

Finder styrelsen - efter at have gennemgået sagen - at der er begrundet mistanke om overtrædelse af udbudsreglerne, tager styrelsen kontakt til søstermyndigheden i ordregiverlandet og beder denne myndighed (som regel finans- eller økonomiministeriet, nogle steder konkurrencemyndigheden) om at undersøge sagen og i givet fald drage omsorg for, at det pågældende udbud lovliggøres.

Målet er at danske virksomheder skal kunne deltage i udbudsforretningen på lige fod og under fair og lige konkurrencevilkår.

Styrelsen har behandlet en lang række sager vedrørende udenlandske udbud, og det er lykkedes Konkurrencestyrelsen i flere tilfælde på denne måde at udvirke, at det omhandlede udbud er blevet åbnet op for deltagelse af danske virksomheder på lige fod. Det betyder selvsagt ikke, at virksomheden vinder udbudet - det højeste, der kan opnås for virksomheden i denne sammenhæng, er at komme til at deltage i udbudet på lige konkurrencevilkår.

Fremkommer der ikke en løsning af sagen på denne måde, må Konkurrencestyrelsen henvise den pågældende virksomhed til at gå til EU-Kommissionen og bede den tage sagen op. Kommissionen, der har vist stor interesse for Konkurrencestyrelsens initiativ til at løse udbudsproblemer, der går på tværs af grænserne, er i flere sager trådt ind og har rettet henvendelse til ordregiverlandets regering om, at tilsidesættelse af udbudsreglerne er at opfatte som traktatkrænkelse.

Konkurrencestyrelsens erfaringer

Konkurrencestyrelsen har med tiden vundet betydelige erfaringer med at yde assistance til danske virksomheder, der møder udbudsproblemer i andre lande. Erfaringerne viser, at samarbejdet med vore søstermyndigheder fungerer bedre og bedre, og at forståelsen for at få løst udbudsproblemer på denne måde til gavn for fællesskabet øges.

Men det drejer sig ikke alene om, at enkeltsager tages op til behandling og - forhåbentlig - løsning. For at Det Indre Marked på udbudsområdet skal fungere, må udbudsreglerne anvendes mere ensartet og håndhæves mere effektivt end nu.

I 1998 tog Konkurrencestyrelsen initiativ til et pilotprojekt mellem 6 EU-landes udbudsmyndigheder og med Kommissionen som observatør.

Dette projekt sigtede netop mod at opnå bedre efterlevelse af udbudsreglerne gennem øget samarbejde om anvendelse og håndhævelse af regelsættet. Projektet blev afsluttet i 2002 og gav grobund for ideen om et bredere og mere permanent netværk på udbudsområdet.

Den 31. januar 2003 er Public Procurement Network derfor oprettet ved et møde i København mellem 27 deltagerlande og med repræsentation fra EU-Kommissionen. Netværket er et internationalt kontakt- og erfaringsudvekslingsnetværk på udbudsområdet, der dækker hele det nye Europa (EU, EØS, Schweiz, de kommende medlemslande og ansøgerlandene).

Netværket har til formål at styrke anvendelsen og håndhævelsen af udbudsreglerne - ikke mindst i de nye medlemslande - ved gensidig erfaringsudveksling og som basis for uformel problemløsning i konkrete udbudssager. Samarbejdet indenfor netværket har stor opbakning fra EU-Kommissionen. Tilbudet om assistance til virksomhederne bygger på samarbejdet i netværket. Du kan læse mere om pilotprojektet og netværket ved at klikke her.

Konkurrencestyrelsen har udgivet en vejledning om udbudsreglerne.

Guiderne kan også købes ved henvendelse til Konkurrencestyrelsen.

Konkurrencestyrelsen arbejder videre med initiativet og modtager gerne henvendelser fra virksomheder, der støder på hindringer som de her beskrevne.

Eksempler på assistance fra Konkurrencestyrelsen:

  • Det tyske udenrigsministerium havde udbudt en leverance af noget teknisk udstyr. Da Konkurrencestyrelsen fik sagen, var der allerede indgået kontrakt om leverancen.

    Det viste sig, at der i udbudsmaterialet var sammenblandet udvælgelses- og tildelingskriterier, og desuden havde ministeriet benyttet en i forvejen fastlagt vægtning af tildelingskriterierne, der ikke fremgik af udbudsmaterialet.

    Konkurrencestyrelsen skrev direkte til det tyske udenrigsministerium og fik et venligt, men afvisende svar. Så gik styrelsen til Kommissionen, der åbnede procedure mod den tyske regering. Udenrigsministeriet gik straks til bekendelse og lovede at overholde udbudsreglerne fremover.

    Da der allerede var skrevet kontrakt om leverancen, fik klagen ikke yderligere konsekvenser for ordregiveren, men det ville ikke engang en sag ved EF-Domstolen have haft - det sker stort set aldrig, at en indgået kontrakt hæves. En klager er i denne situation henvist til at forsøge at kræve erstatning.
  • En tysk delstatsmyndighed havde i et udbud angivet, at en teknisk indretning skulle være af et bestemt fabrikat. Ved at kontakte det tyske økonomiministerium fik Konkurrencestyrelsen ændret udbudet, så danske leverandører kunne deltage i udbudet på lige fod.
  • Et fransk miljøorgan havde ikke foretaget EU-udbud af et vareindkøb. I den franske lovgivning er det om det pågældende miljøorgan angivet, at det har et kommercielt sigte. Organet løser imidlertid offentlige opgaver med offentligt tilskud. Konkurrencestyrelsen fik ikke noget ud af at henvende sig til de franske kolleger og gik derfor videre til EU-Kommissionen. Kommissionen har indledt procedure mod den franske regering i anledning af sagen. Resultatet heraf afventes.
  • Svenske vejmyndigheder havde kontaktet en række virksomheder uden forudgående udbud. Konkurrencestyrelsen blev af en dansk virksomhed inddraget i sagen, der endte med, at den danske virksomhed fik del i kontrakten. Det er undertiden tilstrækkeligt, at der kastes lys på en fejlagtig udbudsprocedure.