Vejledning om internt overvågningsprogram

Vejledning om overvågningsprogrammer er tænkt som et ide- og erindringskatalog, når vandselskaberne skal etablere deres interne overvågningsprogram efter vandsektorloven.


Programmet skal medvirke til, at vandselskabet ved aftaleindgåelse kun varetager egne økonomiske interesser og ikke andre selskabers eller interessenters interesser.

I en række tilfælde vil vandselskaber indgå aftaler med koncernforbundne selskaber eller med deres kommunale ejer om levering af forskellige ydelser – det kan dreje sig om køb eller salg af serviceydelser som fx administration og vedligeholdelse eller konkrete vareleverancer.

Vandselskaberne skal derfor udarbejde et internt overvågningsprogram med en beskrivelse af de forholdsregler og procedurer, der kan sikre, at vandforbrugerne ikke kommer til at betale højere takster, end hvad rimeligt er.

Vejledningen behandler følgende emner:

•    Det interne overvågningsprograms tiltag
•    Forholdsregler ved indgåelse af aftaler
•    Hvilke aftaler er omfattet af intern overvågning
•    Specielt om aftaler om kommunal opgavevaretagelse
•    Form- og dokumentationskrav ved aftaleindgåelse
•    Hvad overvågningsprogrammet skal indeholde
•    Hvornår er en aftale indgået på markedsvilkår?
•    Hvilke aftaler er omfattet af overvågningspligten?
•    Tidsfrister
•    Forsyningssekretariatets kontrol med overvågningen
•    Sanktioner
•    Lovgrundlaget
•    Revision af vejledningen

Download "Vejledning om internt overvågningsprogram efter vandsektorloven" (pdf)
Revisionsinstruks om vandselskabers interne overvågning (pdf)


Revisionsinstruks om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed

Efter bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed skal der senest 1. maj hvert år indsendes en revisorerklæring efter revisionsinstruksen. Denne findes på følgende link:

Revisionsinstruks af 12. april 2011 om erklæring om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed (doc)