9. Tilbuddene
Selv om en tilbudsgiver har passeret ”nåleøjet”, som udvælgelseskriterierne (afsnit 8) kan udgøre, er det ikke sikkert, at tilbuddet kan tages i betragtning. Reglerne om ”rådgiverhabilitet”, og om at tilbud skal være ”konditionsmæssige”, kan nemlig føre til, at et tilbud må afvises.
a. Rådgiverhabilitet
Ved en prækvalifikation må ordregiveren afgøre, om en virksomhed er afskåret fra at blive prækvalificeret, fordi virksomheden har fået en konkurrencefordel frem for andre tilbudsgivere, fx fordi han har givet ordregiveren råd om tilrettelæggelsen af udbuddet.
Ved et offentligt udbud (hvor der ikke er en prækvalifikation) viser problemet sig først, når der kommer tilbud fra en tilbudsgiver, som har rådgivet ordregiveren og fået en fordel herved.
Tidligere rådgivere er ikke automatisk udelukket fra at give bud. Det afhænger af en konkret vurdering, om den forudgående rådgivning har givet en konkurrencefordel. Rådgivningen er ikke automatisk diskvalificerende. Hvis rådgivningen har resulteret i en rapport, kan konkurrencefordelen fx ofte udjævnes ved, at alle informationer stilles til rådighed for samtlige tilbudsgivere, fx som bilag til udbudsmaterialet.
b. Konditionsmæssighed
Et tilbud kan afvises, hvis det afviger fra udbudsbetingelserne.
b.1. Formkrav
Det drejer sig måske om rene formkrav, fx at tilbuddet ikke er indleveret rettidigt eller på forkert adresse. Eller at der ikke var vedlagt en erklæring om gæld til det offentlige. Hvis sådanne krav overtrædes, har ordregiver ikke alene ret, men normalt ligefrem pligt til at se bort fra tilbuddet.
b.2. Indholdsmæssige afvigelser
Et tilbud indeholder måske en løsning, men som er mere attraktiv end den løsning, der blev beskrevet i udbudsmaterialet. Men ordregiver kan ikke bare vælge dette tilbud. Ordregiveren er også selv bundet af beskrivelsen i udbudsmaterialet (med mindre udbudsmaterialet tillader alternative bud).
Et tilbud skal afvises, hvis det afviger fra væsentlige elementer i udbudsbetingelserne. Hvis afvigelsen alene vedrører uvæsentlige forhold, er der dog ikke pligt til at afvise tilbuddet. Dette gælder, uanset om afvigelsen har karakter af et ”alternativt bud” eller et ”forbehold”.
Boks 11. Alternative bud
Hvis det fremgår af udbudsbetingelserne, at tilbud kan afvige fra opgaven på nærmere angivne punkter, er det naturligvis ikke diskvalificerende at afgive tilbud, der faktisk indeholder sådanne afvigelser. Men hvis ordregiveren vil tillade alternative bud, skal dette udtrykkeligt være angivet i udbudsbekendtgørelsen. For at sikre gennemsigtighed og lige konkurrence skal ordregiveren endvidere angive i annoncen eller det supplerende udbudsmateriale, hvor stort råderum der er for alternative bud. Der skal nemlig angives de minimumskrav, som et alternativt bud i givet fald skal opfylde. Ved at tillade alternative bud får ordregiver mulighed for at give point for en uforudset løsning. Efter udbudsdirektiverne tillades alternative bud ikke ved en ren priskonkurrence, for her skal der alene gives point for prisen. |
Boks 12. Tilbudsforbehold
Normalt siger man, at mens et alternativt bud indeholder afvigelser fra selve den udbudte leverance, så udgør forbehold en afvigelse fra de juridiske bestemmelser, der fastlægger betingelserne for levering af ydelsen. De mest kendte forbehold er organisationernes standardforbehold. Forbehold om væsentlige spørgsmål skal afvises. Også et standardforbehold kan undertiden indeholde så væsentlige afvigelser fra udbudsbetingelserne, at det skal afvises. Det er en konkret afgørelse. Forbehold om uvæsentlige forhold kan tages i betragtning, såfremt ordregiveren kan prissætte forbehold, således at tilbudsprisen justeres med forbeholdets værdi/omkostninger for ordregiveren. |